Begravelse - Få det fulde overblik

Komplet guide til begravelse

Her får du det fulde overblik, så du kan arrangere en god begravelse eller bisættelse.

1. Hvad koster en begravelse?
2. Begravelse eller bisættelse?
3. Hvad skal du huske – fuld guide
4. Begravelseshjælp
5. Pårørende: Kort, blomster, etikette - sådan gør du

Hvad koster en begravelse?

Begravelser kan koste lige fra omkring 15.000 kroner og op til mange hundrede tusinde kroner. I gennemsnit koster det dog cirka 20-25.000 kroner at blive begravet, når alle udgifter er gjort op. Du kan læse mere om, hvad en begravelse koster her.

Udgifterne til begravelse skal deles op på følgende 3 parametre:

1. Bedemand: Bedemanden er ofte den person, der styrer alt vedrørende begravelsen. Det inkluderer blandt andet rustvognskørsel, bestilling af kiste/urne, håndtering af dokumenter til det offentlige, koordinering med kapel/kirke/præst, indhentning af priser på eventuelt gravsted og meget andet.
2. Det offentlige: Det offentlige skal betales for opbevaring af afdøde i kapel, eventuel ceremoniafholdelse, eventuelt gravsted samt gravning af grav. Ved bisættelse skal der betales til kremering i krematorium.
3. Diverse omkostninger: Kirken eller kapellet kan pyntes med blomster, hvilket mange vælger. Kisten udsmykkes ofte med en krans og bånd. Der kan også trykkes sange og salmer, så pårørende kan hjembringe disse som minde efter ceremonien. Prisen på dette varierer afhængigt af ønsker.

Priser på begravelse og bisættelse varierer afhængigt af, hvad der ønskes. Vi anbefaler, at begravelsen arrangeres med bedemanden til en fast pris. Således kendes prisen på forhånd, og der kommer ingen kedelige overraskelser.

Begravelse eller bisættelse?

Cirka 80 % af danskerne bisættes og omkring 20 % begraves. Ved begge foretages en klassisk højtidelighed i kirken eller en borgerlig begravelse/bisættelse i kapellet, hvor familie og pårørende deltager. Ofte vælger familien salmer, der skal synges. Familien fortæller ligeledes præsten, hvad de ønsker, at præstens tale skal indeholde.

Forskellen på begravelse og bisættelse:

Forskellen er, hvordan kisten håndteres efter ceremonien i kirken eller kapellet. Ved en begravelse nedsænkes kisten i jorden på gravpladsen. Ved en bisættelse bæres kisten ud til bedemandens rustvogn, som derefter kører kisten til krematoriet.

Dette sker ved begravelse

Hvordan foregår en begravelse? Når ceremonien i kirke eller kapel er færdig, bærer familien kisten til et udvalgt gravsted ledsaget af præsten. Nogle familier har et familiegravsted, som de benytter, så familien ligger samlet.

Kistebærerne nedsænker kisten i jorden på afdødes gravsted. Til sidst kaster præsten jord på kisten 3 gange efterfulgt af en bøn.

Når præsten har fremsagt bønnen, er ceremonien slut. Herefter sørger kirken for komplet tildækning af gravstedet. Til sidst pynter kirken gravstedet med blomsterne fra kirken.

Mange vælger at arrangere en komsammen efter begravelsen. Her vil det være muligt for de deltagende at kondolere nærmeste familie. Når denne komsammen er afsluttet, besøger de nærmeste af og til gravstedet, som nu er tildækket og smukt pyntet med blomster.

Dette sker ved bisættelse

Hvordan foregår en bisættelse? Ved en bisættelse foregår jordpåkastelse af kisten i kirken eller kapellet. Ved en begravelse foregår jordpåkastelse, når kisten er nedsænket i graven. Når de ceremonielle handlinger i kirken/kapellet er afsluttet, bærer familien kisten fra kirken og ud i den ventende rustvogn.

Bedemanden kører herefter kisten i rustvogn til brænding i et krematorium. En bisættelse afsluttes således ved, at bedemanden kører kisten væk i rustvogn.

Asken fra afdøde udleveres til familien 8-14 dage efter kremering. Herefter afholdes typisk en mindre ceremoni for nærmeste familie i forbindelse med nedsænkning af urnen.

Begravelse - hvor lang tid efter død?

Det tilstræbes, at begravelsen finder sted 5-10 dage efter, at afdøde er gået bort. Bedemanden kan dog søge om udsættelse. Det sker, at der ikke er plads i kirken på det ønskede tidspunkt, eller at et nært familiemedlem ikke kan komme hjem fra udlandet.

Hvilke dage og tidspunkt på dagen?

Kan man holde begravelse på en lørdag eller søndag? En begravelse finder normalt sted på dagene tirsdag til lørdag. Ofte vil det ske i tidsrummet mellem klokken 10 og 15. Det er dog op til den enkelte kirke/kapel at bestemme, hvilke dage de ønsker at afholde begravelsesceremonier.

Kontakt bedemanden, som er behjælpelig med, hvilke tidspunkter din kirke eller kapel stiller til rådighed.

Guide til begravelse - hvad skal du huske? 

Når der er sket et dødsfald, skal begravelsen arrangeres. Du får her et overblik over de ting, som bedemanden foretager sig. Nedenstående er tiltænkt som forberedelse til dig, så du ved, hvad der skal ske.

1.     Mødes med præst eller ceremonileder

De fleste danskere bliver begravet fra en kirke eller et kapel. Det foregår ved, at en præst afholder ceremonien. Forud for ceremonien mødes du med præsten for at tale følgende igennem:

• Hvordan skal begravelseshandlingen foregå?
• Hvilke salmer eller sange skal der synges?
• Hvad skal præsten sige i sin mindetale for afdøde.
• Tale om dine og pårørendes følelser i forbindelse med dødsfaldet.

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af en præst eller en kirke, kan der foretages en såkaldt borgerlig begravelse. Dette udføres fra et kapel og uden en præst. Der vil typisk være en ceremonileder, som du koordinerer de samme ting med som hos præsten. Se ovenstående.

Hvad er muligt i forbindelse med begravelsesceremonien?

Hvad er skik og brug ved begravelse, og hvad er muligt? Alt er i princippet muligt. Det er præsten/ceremonilederen, der i sidste ende afgør, hvad vedkommende kan stå inde for i forbindelse med de ceremonielle handlinger ved en unik begravelse.

Uanset hvilke ønsker du måtte have til ceremonien, er præster underlagt tavshedspligt. Du kan derfor tale med præsten om alt det, du har på hjerte.

2.     Bestille kiste/urne

De fleste lader bedemanden håndtere bestilling af kisten. Du kan dog også selv vælge at gøre dette. Hvis der er tale om bisættelse, skal der både bestilles en kiste og en urne.

Nogle vælger selv at bygge kisten. Hvis du selv bygger kisten, og der er tale om en bisættelse, skal kisten overholde reglerne fra Danske Krematoriers Landsforening. Danske Krematoriers Landsforening stiller krav til størrelse og materialer, da dette påvirker brændingen i krematoriet.

Der findes mange typer kister, og de kommer i mange forskellige priser. Du skal vælge den kiste, som du føler passer bedst til afdøde.

3.     Kremering og urnenedsættelse

Hvis afdøde bisættes og efterfølgende kremeres, skal afdøde transporteres fra begravelsesceremonien til krematoriet. Hertil skal krematoriet modtage en urne fra dig, som du får tilbage efter kremeringen.

Når du bruger en bedemand, sørger bedemanden for transport af afdøde til krematoriet.

Hvis du selv vælger at køre afdøde til krematoriet, skal du huske at aftale tid og dato i forvejen. Du skal ligeledes huske at aflevere godkendelsesattesten til krematoriet, hvori det fremgår, at afdøde må kremeres.

Det tager typisk 7-14 dage at kremere. Du kan altid spørge din bedemand eller krematoriet om den forventede tidshorisont.

Hvis urnen skal nedsættes på en kirkegård, skal du eller bedemanden aftale tid og dato for urnenedsættelse.

3.1 Skovbegravelse

Du kan også vælge at nedsætte urnen i en skov, hvilket foregår ved en såkaldt skovbegravelse. Du må ikke nedsætte en kiste i skoven.

Skovloven og vedtægterne på skovgravpladsen skal altid overholdes. Din bedemand har detaljer om de lokale regler i denne forbindelse.

3.2 Spredning af aske over havet

Afdødes aske kan også spredes over havet, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet dette. Afdøde skal have udfyldt blanketten ”Spredning af aske over åbent hav” på borger.dk.

Dette krav kan dog afviges, hvis der ikke er tvivl om, at afdødes ønske var at blive spredt over havet. Det er begravelsesmyndighederne, der i sidste ende afgør, om den skriftlige tilkendegivelse kan afviges.

Asken skal spredes over åbent hav. Det vil sige åbent hav eller større fjorde. Asken må ikke spredes i søer. Det er ej heller tilladt at nedsænke urnen i havet.

4.     Overflytte afdøde

Ofte ligger afdøde i et lighus mellem dødsfaldet og begravelseshandlingen. Når afdøde skal begraves i kirke eller i kapel, skal afdøde flyttes hertil. Hvis afdøde efterfølgende skal kremeres, skal afdøde flyttes fra det sted, hvor ceremonien afholdes og til krematoriet.

Bedemanden sørger for transporten mellem lighus, kirke/kapel, når bedemanden står for begravelsen.

5.     Invitere til mindehøjtidelighed og mindesamvær

Når der sker et dødsfald, skrives der ofte en dødsannonce i nogle af landets større aviser. I dødsannoncen skriver du, hvornår begravelsen finder sted. Mange ældre personer læser dødsannoncer, men det er dog langt fra sikkert, at afdødes omgangskreds bliver informeret på baggrund af dødsannoncen.

Det mest sikre er at invitere til begravelse samt eventuel mindesamvær efter begravelsen. Når du inviterer til mindesamvær, er det en god idé at følge denne struktur:

• Hvem skal inviteres til begravelsen?
• Skrive begravelsestidspunkt.
• Hvordan udsendes invitationerne?
• Skal der indrykkes dødsannonce?
• Hvor skal mindesamværet finde sted, og hvad kan gæsterne forvente?
• Skal der bookes lokaler?
• Vil du eller andre pårørende holde tale til mindesamværet?

6.     Bestille blomster

Når du benytter en bedemand til håndtering af begravelsen, har bedemanden en oversigt over, hvilke blomster og kranse der ofte benyttes.

Mange vælger bårebuketter, båredekorationer, kranse og buketter til kondolence. Det er også muligt at få udarbejdet et blomsterhjerte til begravelsen og skrive tekst på bånd til kranse. Det er dig, der bestemmer, hvilke blomster der skal udsmykke kirken. Du kan også selv vælge at plukke blomsterne, hvis du ønsker det.

Du behøver ikke tænke på, at hele kirken skal være udsmykket med blomster, da gæsterne normalt sender buketter på forhånd. Buketterne lægges foran kisten i kirken/kapellet, og er således med til at sørge for en smuk begravelseshandling.

7.     Fremskaffe tøj/ligklæder

Afdøde iklædes enten ligklæder eller afdødes normale tøj. Når du benytter en bedemand, iklæder bedemanden afdøde ligklæder eller det tøj, som du giver til bedemanden. Hvis du selv står for det hele, skal du selv iklæde afdøde ligklæder eller tøj.

8.     Eventuelt skrive en tale

Normalt afholdes tale af præsten eller ceremonilederen under begravelseshandlingen. Det er nærmeste pårørende, der aftaler med præsten, hvad der skal siges i talen.

Mange vælger at supplere præstens ord med egen tale til for eksempel mindesamværet. Det kan være svært at holde en tale, når du er følelsesmæssigt påvirket. Det er derfor en god idé at forberede talen grundigt, så du kan gennemføre talen, selvom du er følelsesmæssigt påvirket.

9.     Takkekort

Når begravelsen er færdig og mindesamværet afholdt, er det god kutyme at udsende takkekort. Takkekort udsendes til alle de gæster, der har taget sig tid til at lægge vejen forbi, sende blomster eller på anden vis har sendt en kærlig hilsen.

Takkekort kan med fordel planlægges forud for begravelsen, så de er lettere at sende ud. Nogle vælger at udsende digte som takkekort, andre sender citater, men de fleste vælger at skrive en personlig hilsen i takkekortet.

Begravelseshjælp

Det er muligt at søge om tilskud til begravelsen i form af begravelseshjælp. Hjælpen er op til 12.500 kroner i 2024. Du kan søge om begravelseshjælp, når afdøde var folkeregistreret i Danmark ved dødsfaldet. 

Hjælp til begravelse afhænger af afdødes formue og udbetales aconto til nærmeste pårørende. Ønsker nærmeste pårørende ikke at stå med økonomisk ansvar for begravelsen, skal det offentlige sørge for en sømmelig begravelse.

Ikke medlem af folkekirken – borgerlig begravelse

Hvordan foregår en begravelse, hvis man ikke er medlem af folkekirken? Når man ikke er medlem af folkekirken, kan kirken ikke benyttes til begravelse. Dette er en af konsekvenserne ved udmeldelse af folkekirken.

Hertil vil gravsteder ofte være dyrere, når du ikke er medlem af folkekirken. Der er til gengæld ingen forskel på officielle processer i forbindelse med dødsfald. Der er de samme muligheder for ceremonier, men de kan bare ikke holdes i kirken.

Hvor kan ceremonien holdes?

Der er ingen officielle krav til afholdelse af begravelsesceremonier. Den kan holdes privat, ved stranden eller i en skov, hvis dette ønskes. Det eneste krav er, at ceremonien er sømmelig og ikke forstyrrer den offentlige ro og orden.

De fleste benytter et kapel til borgerlige begravelser. Kapeller er dog ikke nær så store som kirker, så overvej, om der er plads til alle gæsterne, når der foretages borgerlig begravelse fra et kapel.

Dødfødt barn begravelse

Begravelse af dødfødte børn er en barsk oplevelse. Reglerne for begravelse af dødfødte børn er således, at når barnet er født før uge 22, må I selv bestemme, om I vil stå for begravelsen. Nogle hospitaler tilbyder ikke religiøs nedgravning på kirkegård, når barnet er dødfødt mellem uge 12 og 22.

Hvis barnet er dødfødt efter udgangen af uge 22, har du pligt til at stå for begravelse. Mange vælger at få en bedemand til at håndtere denne svære situation.

Fri til begravelse

Hvilke regler gælder der for at holde fri i forbindelse med begravelse? Ved dødsfald i nærmeste familie har du ofte behov for at holde fri. Denne frihed kan du aftale med din arbejdsplads.

Fjerne pårørende har som udgangspunkt ikke ret til at gå til begravelse eller holde fri med løn i denne forbindelse. Dette skal du aftale individuelt med din arbejdsplads.

Pårørende: Tøj, kort og blomster

Hvad skal du som pårørende tænke på, når du skal deltage i en begravelse eller bisættelse? Skal du følge Emma Gads etikette eller hvordan gør du? Nedenfor har vi samlet lidt almen information om, hvordan du kan/bør klæde dig, hvilke blomster du skal sende og så videre.

Tøj/påklædning

Du bør påklæde dig i respekt for afdøde. Dette gøres ofte ved at følge nedenstående etikette:

Mænd – tøj

• Mørk trøje eller mørkt jakkesæt.
• Mørke bukser. Ingen shorts til begravelse!
• Hvid skjorte kan iføres, hvis du beholder jakken på.
• Til selve begravelsen tages diskret slips på.
• Sorte sko.

Tidligere var tøjetiketten, at du udelukkende kunne have sort tøj på. Sådan er det ikke længere. Du udviser respekt for afdøde ved at iføre dig mørkt eller sort tøj.

Kvinder – tøj

Kvinder har lidt flere muligheder med hensyn til begravelsesbeklædning end mænd:

• Der kan iføres mørk kjole eller nederdel – husk mørke strømpebukser.
• Der kan også iføres mørke bukser med dertilhørende mørk jakke eller en buksedragt.

For kvinder gælder det ligeledes, at tøjvalget skal være i mørke nuancer.

Blomster fra gæster og fjerne pårørende

Når du som gæst deltager i en begravelse, er det god skik at sende en begravelsesbuket til kirken/kapellet forud for ceremonien. Ceremonilederen arrangerer buketter forud for ceremonien, så alt ser smukt og dejligt ud.

Det er mindre god stil selv at tage en buket blomster med og lægge denne foran kisten kort før, ceremonien finder sted.

Sørg for at bestille buketten i god tid samt at fortælle blomsterdekoratøren, at buketten er en begravelsesbuket. Begravelsesbuketter udformes til at ligge ned, hvor normale buketter udformes til at stå i en vase.

Kort

Sammen med begravelsesbuketten, er det god stil at skrive et kort til begravelsen. Dette er et såkaldt kondolencekort, hvor du giver udtryk for din medfølelse til afdødes nærmeste familie.

I kortet kan du vælge at benytte sætninger, som ”jeg kondolerer” eller ”det er med dybeste medfølelse”. Nogle skriver sågar et digt i kondolencekortet, som er personlig udformet til efterladte eller afdøde.