Bodeling ved skilsmisse
Hvad er en bodeling? Og hvordan skal boet deles ved skilsmisse? En bodeling er en deling af et ægtepars fælles formue, som led i en ophævelse af samlivet ved skilsmisse eller separation. Vi har samlet nogle af de vigtigste punkter, så du ved, hvad du går ind til.
- Hvad er bodeling?
- Hvordan opgøres boet?
- Bodeling af fast ejendom og ejerlejligheder
- Bodeling ved utroskab
- Hvilke passiver og aktiver indgår/indgår ikke i ligedelingen?
- Bodeling skilsmisse eksempel
Vidste du: 1 ud af 5 familier bliver uvenner for livet, når arven fordeles.
Hvad er bodeling?
Når samlivet ophører, ophører formuefællesskabet mellem ægtefællerne også. Det vil sige, at der i forbindelse med formuefællesskabets ophør, skal tages stilling til, hvordan boet skal deles. Boet er det, ægtefællerne ejer - altså passiver og aktiver. Formuefællesskabet er ægtefællernes fælles formue.
Til at starte med, skal der foretages en boopgørelse. En boopgørelse er en opgørelse af, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i ligedelingen. Hvis I har oprettet en ægtepagt i jeres ægteskab, indgår værdier fra ægtepagten ikke i skilsmissens bodeling.
Hvordan opgøres boet?
I boopgørelsen skal ægtefællerne anføre, hvor meget de hver især ejer, samt hvor meget gæld de hver især har. Dernæst beregnes, hvor meget hver person skal have fra fællesboet. Fællesboet er de passiver og aktiver, der indgår fra ægtefællerne i boopgørelsen.
Deling af formue, ejendomme med videre
Positiv bodel
En positiv bodel vil sige, at en ægtefælle ejer mere, end det vedkommende skylder (gæld). Når begge ægtefæller har mere formue end gæld, skal formuen deles i to lige store dele.
Negativ bodel
En negativ bodel vil sige, at en ægtefælle ejer mindre, end det vedkommende skylder. Når begge ægtefæller har mere gæld end formue, deles fællesboet ikke.
En ægtefælle har en negativ bodel, mens den anden ægtefælle har en positiv bodel
Når én ægtefælle har en positiv bodel, mens den anden har en negativ bodel, deles kun den positive bodel mellem ægtefællerne.
Deling af smykker, ejendele med videre
Udtagelse af aktiv
Et aktiv er en ejendel. Er ejendelen erhvervet før ægteskabet, bliver aktivet en del af ægtefællernes fælles formue. Men den ægtefælle, der har købt ejendelen, kan vælge den ved bodelingen.
Er aktivet erhvervet under ægteskabet, tilhører den ægtefællen, der har købt aktivet.
Har den ene ægtefælle fået en gave i arv, tilhører gaven ægtefællen, der har fået aktivet/genstanden. Dette kan eksempelvis være et smykke, en bil eller lignende.
Er der tale om en bryllupsgave, skal den enten deles eller gives til en af ægtefællerne. Hvis gaven skal gives til én ægtefælle, ses der på, hvilke intentioner gavegiveren havde med gaven. Den ægtefælle, som gaven var tiltænkt, vil få gaven.
Krydsende udtagelesret
Krydsende udtagelsesret er i tilfælde af, at den ene ægtefælle har større behov for et aktiv end den anden. Ægtefællen med størst behov, må tage aktivet. Hvis den ene ægtefælle for eksempel har behov for bilen til at køre børnene i skole, vil denne ægtefælle have retten til bilen.
Det koster kun 595,- at lave dit testamente!
Bodeling af fast ejendom og ejerlejligheder
Som udgangspunkt skal boligen deles ligeligt mellem ægtefællerne - også selvom kun den ene står på papirerne. Hvis der er tinglyst en ægtepagt, hvor boligen er gjort til én af ægtefællernes særeje, tilhører boligen den pågældende ægtefælle. Er dette tilfældet, er boligen delefritaget og indgår ikke i bodelingen.
I praksis deles værdien af boligen ved afslutningen af bodelingen, da boligværdien svinger.
Sagsomkostninger indgår ikke som passiver i bodelingen, da den anden ægtefælle typisk vil få samme udgifter i forbindelse med skiftet.
Bodeling ved utroskab
Kan en ægtefælle, der har været udsat for utroskab, få kompensation for den utros gerninger? Svaret er nej. Fællesboet skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, selvom der er tale om utroskab. Altså foreligger der ikke kompensation i dette tilfælde.
Skævdeling
En skævdeling vil sige at en ægtefælle kan fravige ligedelingen af sin kvantitative formue. I medfør af ægtefælleloven § 33, opregnes nogle fravigelser for ligedelingsnormen.
Hvis en af ægtefællerne har indbragt en betydningsfuld stor del i fællesboet, vil det i nogle tilfælde blive anset som værende for meget at skulle dele. Dette gælder, uanset om der er tale om korte ægteskaber (mindre end 5 år) eller senere erhvervelser i form af gave eller arv (der ikke er særeje).
Ydergrænsen er, at ægtefællen, der indbragte en stor formue til boet, kan udtage, hvad der svarer til denne fra fællesboet.
Hvilke passiver og aktiver indgår/indgår ikke i ligedelingen?
Deling af formue, ejendomme med videre
Personlige og ufordragelige rettigheder – indgår ikke i ligedelingen
De rettigheder omfattet af ægtefælleloven § 37, som har personlig karakter, indgår som udgangspunkt ikke i bodelingen. Dog med få undtagelser.
Forsørgertabserstatning – indgår ikke i ligedelingen
Forsørgertabserstatning, som er den erstatning, den længstlevende ægtefælle får i tilfælde af den anden ægtefælles død, hvis denne har forsørget.
Nedenstående nævnte, indgår ikke i ligedelingen jf. ægtefælleloven § 36.
- Godtgørelse
- Forsikringsudbetalinger
- Erstatninger som skyldes smerte, svige, sygdom, tort, eller erhvervsevnetab
- Renter fra erstatning og værdistigning
Almindelig goodwill – indgår ikke i ligedelingen
Definitionen af almindelig goodwill er et aktiv, der har en værdi, som en igangværende forretning har haft gennem en længere periode. Er værdien uafhængig af indehaverens person, skal værdien indgå i formuedelingen.
Personlig goodwill – indgår ikke i ligedelingen
Er værdien afhængig af indehaverens person, skal værdien som udgangspunkt ikke indgå i formuedelingen. Dog lægges der vægt på, hvorvidt den personlige goodwill er erhvervet fra delingsformuen eller erhvervet gennem egen formue. Er den personlige goodwill erhvervet fra delingsformuen, kan det inddrages i delingsformuen.
Feriegodtgørelse – indgår i ligedelingen
Feriegodtgørelse kan indgå i ligedelingen. Der skal her tages højde for ophørsdagen. Hvis ophørsdagen ligger efter optjening, kan godtgørelsen blive delefritaget.
Båndlagt kapitaler – indgår ikke i ligedelingen
Arv eller gave, der er blevet gjort til særeje, indgår ikke i delingsformuen jf. ægtefælleloven § 37.
Rimelig pension – indgår ikke i ligedelingen
Hovedreglen er, at en ægtefælles pension, ikke indgår i delingsformuen jf. ægtefælleloven § 34. Det vil sige ,at ægtefæller normalt får deres egne pensionsordninger med ud af ægteskabet:
- Kapital, rate, løbende udbetalinger.
- Opsparing: privat, frivillig og obligatorisk.
Ægtefællen med mindst pensionsrettighed kan foretage opfyldningsopsparing. Dette vil sige, at ægtefællen med mindst pensionsrettighed kan få lige så meget som den anden uden at dele.
Det kan for eksempel være, hvis fru Nielsen ikke har været på arbejdsmarkedet i flere år, fordi hun har passet sit og hr. Nielsens handicappede barn derhjemme. Hr. Nielsen har imidlertid været på arbejdsmarkedet og har dermed opsparet pension. Her kan der foreligge en opfyldningsopsparing.
Udbetalt pensionsrettighed indgår ikke i delingsformuen jf. ægtefælleloven § 35 stk. 2. Dette omfatter udbetalte kapitaler, der ikke er forbrugt. Udbetalte kapitaler, såsom alders- og kapitalpension eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, men endnu ikke forbrugt, indgår altså ikke i ligedelingen.
Altså må du ikke bruge pengene fra ovennævnte, når de er udbetalt, før skilsmissen er færdigopgjort - ellers indgår pensionerne i ligedelingen. Dog indgår ratepension og lignende i delingsformuen.
Allerede udbetalt pension brugt på ejendom indgår ikke i ligedelingen, men dog indgår de renter, der er forbrugt i ligedelingen jf. ægtefælleloven § 34 stk. 3.
Korte ægteskaber
Ingen pensionsrettigheder indgår i ligedelingen, hvis ægteskabet har været kortvarigt, jf. ægtefælleloven § 35 stk. 1. I praksis betyder kortvarigt, at ægteskabet har varet mindre end 5 år.
Ekstra pension - indgår i ligedelingen
Udgangspunktet er, at ekstra pension i form af ratepension indgår i ligedelingen jf. ægtefælleloven § 34 stk. 4. Dette gælder dog ikke ved korte ægteskaber.
En anden undtagelse er ægtefælleloven § 50, hvor en ægtefælle kan udtage sin egen pension i ligedeling, hvilket kan modificeres af ægtefælleloven § 46 stk. 2.
Start dit testamente i dag
Deling af smykker, ejendele med videre
I ægtefælleloven § 48 er der en udtagelesret. Udtagelsesret betyder, at man kan tage en genstand ud af boet, uden at skulle dele den med den anden ægtefælle.
Hvem udtager hvilke aktiver i boopgørelsen?
Hvis begge ægtefæller ønsker et aktiv, har den ægtefælle, som ejer aktivet, fortrinsret til at udtage denne jf. ægtefælleloven § 48 stk. 2.
Har ægtefællerne et aktiv i sameje, skal der ved uenighed foretages en lodtrækning. Hvis en af ægtefællerne er uenige ved lodtrækningen, skal aktivet sælges ved auktion.
Er aktivet et større behov for den ene ægtefælle end den anden, kan der foreligge krydsende udtagelesret, jf. ægtefælleloven § 48.
Eksempel på krydsende udtagelsesret
Hr. Jensen og fru Jensen skal skilles. Fru Jensen står til at skulle have børnene hos sig, men har ingen bil. Hr. Jensen har en bil. Børnenes børnehave ligger langt væk, så fru Jensen har behov for en bil. Dermed kan der foreligge krydsende udtagelsesret. Fru Jensen kan i så fald få hr. Jensens bil. Altså er bilen et aktiv, der har betydning for opretholdelse af fru Jensens hjem.
Aktiverne, der er omfattet, er blandt andet transportmidler, erhvervsvirksomhed familiens helårsbolig med flere. Se eventuelt ægtefælleloven § 48 stk. 3, for flere omfattende aktiver.
Særeje er ikke omfattet af krydsende udtagelsesret.
Personlige genstande – indgår ikke i ligedelingen
Genstande, som ure, smykker, tøj med videre, indgår ikke i delingsformuen jf. ægtefælleloven § 31
Ophavsret – indgår ikke i ligedelingen
Der er ingen regler i ægtefælleloven om ophavsret. Disse regler findes i ophavsretsloven. Hovedreglen er, at den, der har frembragt et litterært kunstværk, har eneret til at publicere tingene. Kreditorer kan ikke kræve manuskriptet udgivet jf. ophavsretsloven § 62.
Et litterært kunstværk er:
- Maleri
- Bog
- Skulptur
- Film
- Musik
Dog er der undtagelser til reglen. Hvis det litterære kunstværk er blevet til et formuegode, indgår det nemlig i ligedelingen.
Skifteretten
Skifteretten tager stilling til sager om formuedeling i forbindelse med separation, skilsmisse eller dødsfald.
Skifteretten kan spille en rolle, når ægtefællerne i forbindelse med en skilsmisse eller separation, ikke kan blive enige om fordeling af fællesboet. Herved kan de anmode om hjælp fra skifteretten.
Skifteretten sørger for at løse problemerne.
Ansøgning til skifteretten
En ansøgning skal sendes til skifteretten. Anmodningen koster 750 kroner i retsafgift.
Derefter indkalder skifteretten ægtefællerne til et møde for at fordele aktiverne.
Bodeling skilsmisse eksempel
Det kan være svært at forholde sig til en masse teori omkring bodeling og skilsmisse. Vi har derfor udarbejdet nedenstående eksempel, hvor Per og Hanne skal skilles.
Per og Hanne har været gift i 15 år. De har ingen børn, men ejer en bolig sammen. De har hver deres pensionsordninger, og de ejer alt i fællesskab (de har formuefællesskab på alt).
Hvad skal Per og Hanne gøre i praksis?
Hvad sker der med den fælles bolig?
Udgangspunktet er, at boligen skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, også selvom kun én af dem står på papirerne. I praksis deles værdien af boligen ved afslutningen af boskiftet, da boligværdien svinger. Sagsomkostninger indgår ikke som passiver i bodelingen, da den anden ægtefælle typisk vil få samme udgifter i forbindelse med skiftet.
Hvad sker der med pensionsordningerne?
Hovedreglen er, at pensionsordninger ikke indgår i ligedelingen.
Rimelig pension indgår ikke i delingsformuen, herunder kapitalpension, ratepension eller løbende udbetalinger.
Udbetalt pensionsrettighed indgår ikke i delingsformuen. Dette omfatter kun udbetalte kapitaler, der ikke er forbrugt.
Allerede udbetalt pension brugt på ejendom indgår ikke i ligedelingen.