Fuldmagtsregler

Få overblik over reglerne for fuldmagter

I det følgende gennemgår vi, hvad en fuldmagt er og hvilke former for fuldmagter, der findes: 

1. Fuldmagt definition
2. Fuldmagtens grundregler
3. Under hvilke betingelser bindes hovedmanden?
4. Hvilke fuldmagtstyper findes der?

Fuldmagt definition

En fuldmægtig er en almindelig form for mellemmand. Fuldmægtig indgår aftaler og andre handler i hovedmandens navn. Det vil sige, at fuldmægtig ikke selv bliver bundet af aftalen, men det gør hovedmanden sammen med en tredjemand, som fuldmægtig indgår aftale med. Der er altså tre parter: hovedmand, mellemmand og tredjemand.

Aftalen, der bliver indgået mellem fuldmægtig og tredjemand, bliver indgået på hovedmandens vegne.

Der findes andre former for mellemmænd herunder, kommissærer, mæglere og handelsagenter, som ikke uddybes yderligere i denne artikel.

Fuldmagtens grundregler

Typer af fuldmagter

Der findes to former for fuldmagter. Det relevante at se på er, at de to former for fuldmagter har forskellige beskyttelseshensyn og retsvirkninger. Den første fuldmagt er fuldmagt, der ikke er synlig for omverdenen, mens den anden fuldmagt er en fuldmagt, der er synlig for omverden.

Fuldmagt, der ikke er synlig for omverden

Denne fuldmagt kaldes juridisk set en fuldmagt uden særlig tilstedeværelse. Denne type fuldmagt skal ikke fremvises til tredjemand. Fuldmagten kan være givet mundtlig fra hovedmand til en fuldmægtig.                 

Fuldmagt, der er synlig for omverdenen

Denne fuldmagt kaldes juridisk set en fuldmagt med særlig tilværelse. Denne fuldmagt skal fremvises til tredjemand. Fuldmagten er en skriftlig erklæring, der viser, at fuldmægtig har tilladelse til at handle på vegne af hovedmanden.

Eksempler på fuldmagter, der er synlige for omverdenen kan være en generalfuldmagt og en fremtidsfuldmagt.

Legitimation og bemyndigelse

Der forskel på, om fuldmægtigen har legitimation eller bemyndigelse til at foretage handlinger på vegne af en hovedmand. Nedenfor vil vi forklare forskellen med eksempler ved henholdsvis fuldmagt med eller uden tilstedeværelse.

Fuldmagt uden særlig tilstedeværelse

Fuldmægtigen skal ved en fuldmagt uden særlig tilstedeværelse ikke fremvise en skriftlig erklæring til tredjemand. Dette giver fuldmægtigen en bemyndigelse. En bemyndigelse er en erklæring fra hovedmanden til fuldmægtigen.

Der kan opstå to situationer ved denne form for fuldmagt:

1. Fuldmægtigen handler inden for bemyndigelse
   Eksempel: Børge har givet mundtlig fuldmagt til, at Åge må købe en brugt bil til Børge for 50.000 kroner. Åge køber en brugt bil til 50.000 kroner. Åge handler dermed inden for den bemyndigelse, Børge har givet ham.

2. Fuldmægtigen handler uden for sin bemyndigelse
   Eksempel: Børge har givet mundtlig fuldmagt til, at Åge må købe en brugt bil til 50.000 kroner for Børge. Åge køber en brugt bil til 80.000 kroner. Åge handler derved uden for sin bemyndigelse.

Retsvirkningerne af eksempel 1 og 2 er forskellige, hvilket du kan læse mere om i næste afsnit.

Fuldmagt med særlig tilstedeværelse

Her skal fuldmægtigen fremvise en skriftlig erklæring til tredjemand. I dette tilfælde har fuldmægtigen både en bemyndigelse og en legitimation. En bemyndigelse er en erklæring fra hovedmand til fuldmægtig, der angiver en indskrænkning af fuldmagten. En legitimation angiver den ydre ramme for fuldmagten.

Eksempel 1: Jørgen giver Børge ret til at købe en bil på Jørgens vegne, hvilket kaldes en legitimation. Prisen på bilen må højst være 200.000 kroner, hvilket kaldes en bemyndigelse.

Der kan opstå tre situationer ved denne form for fuldmagt.

1. Fuldmægtig handler indenfor legitimation og inden for bemyndigelse
   Eksempel: Lone giver Sara fuldmagt til at købe en ny havestol til en værdi af 200 kroner. Sara køber en ny havestol til en værdi af 200 kroner. Sara handler altså indenfor både legitimation og bemyndigelse.

2. Fuldmægtig handler inden for legitimation og uden for bemyndigelse. Eksempel: Lone giver Sara fuldmagt til at købe en ny havestol til en værdi af 200 kroner. Sara køber en ny havestol til en værdi af 300 kroner. Sara handler altså indenfor legitimation (køber en ny stol), men udenfor bemyndigelse (prisen skulle være maksimalt 200 kroner).

3. Fuldmægtig handler uden for legitimation.
   Eksempel: Lone giver Sara fuldmagt til at købe en ny havestol til en værdi af 200 kroner. Sara køber en gyngestol til en værdi af 200 kroner. Sara handler altså udenfor legitimation (køber en gyngestol i stedet for en havestol), men handler indenfor bemyndigelse (værdien er 200 kroner).

Retsvirkningerne ved 1, 2, og 3 er forskellige, se nedenstående.

Under hvilke betingelser bindes hovedmanden?

Det er enkelt at afgøre, om hovedmanden er bundet af en fuldmagt, hvis den er givet uden særlig tilstedeværelse. Hvis fuldmægtigen handler inden for sin bemyndigelse, vil hovedmanden nemlig være bundet. Hvis fuldmægtigen ikke handler inden for sin bemyndigelse, bliver hovedmanden ikke bundet. 

Hvis for eksempel fuldmægtig køber en hest i stedet for en ged, selvom der skulle købes en ged, vil aftalen altså ikke være bindende for hovedmanden.

Det er mere kompliceret at afgøre, om hovedmanden er bundet, hvis fuldmagten er givet medsærlig tilstedeværelse. Retningslinjerne for binding af hovedmanden er følgende:

Indenfor legitimation og inden for bemyndigelse

Fuldmægtig handler indenfor legitimation og indenfor bemyndigelse:
Hovedmanden bindes af aftalen.

Eksempel: Allan siger til Børge, at han skal købe en brugt bil til en værdi af 100.000 kroner. Børge køber en brugt bil til en værdi af 100.000 kroner. Det betyder, at Børge har handlet indenfor legitimation og inden for sin bemyndigelse. Aftalen er bindende for hovedmanden.

Indenfor legitimation og uden for bemyndigelse

Fuldmægtig handler indenfor legitimation og uden for bemyndigelse:
Hovedmanden bindes kun, hvis tredjemand var i god tro. Hvis tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen havde handlet uden for sin bemyndigelse, er hovedmanden ikke bundet af aftalen. Hvis ikke tredjemand indså eller burde indse dette, er aftalen bindende for hovedmanden, selvom fuldmægtig har handlet uden for sin bemyndigelse.

Eksempel: Allan siger til Børge, at han skal købe en brugt bil til en værdi af 100.000 kroner. Børge køber i stedet en brugt bil til en værdi på mere end 100.000 kroner. Dette betyder, at Børge har handlet inden for sin legitimation (brugt bil), men uden for sin bemyndigelse (over 100.000 kroner).

Allan vil være bundet hvis Åge, som er tredjemand, er i god tro. Hvis Åge hverken vidste eller burde vide, at Børge handlede uden for bemyndigelse. Det vil have betydning for, hvor høj prisen er. En al for høj overskridelse kan være indikation på, at Børge overskrider bemyndigelsen. Aftalen kan da være bindende for hovedmanden.

Uden for legitimation

Fuldmægtig kan vælge at handle uden for legitimation.

Eksempel: Allan siger til Børge, at han skal købe en brugt bil til en værdi af 100.000 kroner.  Børge køber en ny bil til en værdi af 100.000 kroner. Børge har handlet uden for sin legitimation, da han køber en ny bil og ikke en brugt bil, som Allan bad om. Aftalen er ikke bindende for hovedmanden Allan.

Hvilke fuldmagtstyper findes der?

Der findes mange forskellige slags fuldmagtstyper. I dette afsnit tages der udgangspunkt i fuldmagtstyper både med særlig tilstedeværelse og uden særlig tilstedeværelse, samt hvordan de tilbagekaldes.

Fuldmagt uden tilstedeværelse – ”Mundtlig fuldmagt”

Hvis du er ude at rejse, og ikke selv kan være til stede, kan du give en mundtlig fuldmagt pr. telefon. Det kan for eksempel være en mundtlig fuldmagt, som du giver til en ven, søn, datter, mand, kone eller en helt tredje. Vedkommende får gennem mundtlig fuldmagt lov til at indgå aftaler på dine vegne.

Et eksempel på en fuldmagt uden særlig tilstedeværelse, altså en fuldmagt, der ikke er beregnet til forvisning, er en mundtlig §18-fuldmagt (aftaleloven). Denne fuldmagt er den mest simple fuldmagt, da hovedmanden blot anmoder en person om at optræde på dennes vegne. Enhver kan give en §18-fuldmagt.

Hvis fuldmægtig overskrider sin bemyndigelse, er aftalen ikke bindende for hovedmanden, selvom tredjemand er i god tro. En §18-fuldmagt tilbagekaldes, når den er kommet frem til fuldmægtig.

Fuldmagt med særlig tilstedeværelse - ”Skriftlig fuldmagt”

Et par eksempler på fuldmagter med særlig tilstedeværelse, altså en fuldmagt, der er beregnet til forvisning, kan være en stillingsfuldmagt, erklæringsfuldmagt eller skriftlig fuldmagt.

Hvis du har ansat en medarbejder i din virksomhed, så giver du vedkommende en stillingsfuldmagt ved ansættelse i stillingen. Den ansatte besidder dermed en fuldmagt, der forpligter arbejdsgiveren, altså den virksomhed, personen er ansat i. Det kan f.or eksempel være en ekspedient i et supermarked, der har fuldmagt til at sælge en vare.

Det afgørende ved denne fuldmagt er, hvad der efter lov eller sædvane kan foretages i denne stilling. Eksempelvis har en ansat i et supermarked ikke fuldmagt til at sælge kassen. Stillingsfuldmagten tilbagekaldes, når den ansatte bliver fjernet fra stillingen.