Advokat Esbjerg – Find prisen på en advokat
Når du skal have fat i en jurist eller advokat i Esbjerg, kommer prisen an på, hvad du skal have lavet. Begynder du at kontakte forskellige advokater i Esbjerg, Bramming, Gørding, Guldager, Andrup, Tarp eller Tjæreborg er der stor chance for, at du bliver mødt af skyhøje priser.
Det kan derfor være en fordel for dig at søge efter en advokat eller jurist på en anden måde. Der findes nemlig mange måder at gøre det på. Eksempelvis kan du benytte Dokument 24’s platform. På vores side har vi en række gode tilbud, hvor du sparer en masse penge på juridiske dokumenter.
Du kan benytte dig af vores gratis prisberegner for at se, hvad det koster dig at få hjælp af en af vores samarbejdspartnere. De gør det langt billigere, end hvis du finder en fagperson på egen hånd. Du kan også altid få et uforpligtende og gratis tilbud.
En advokat i Esbjerg til udformning af juridiske dokumenter
Jurister og advokater i Esbjerg er fagpersoner, der har styr på at lave forskellige juridiske dokumenter. De tilpasser de enkelte dokumenter til dig og dine behov samtidig med, at de opfylder alle gældende regler og love.
Det kan eksempelvis være ægtepagter, testamenter, fremtidsfuldmagter m.m. Du kan læse mere om, hvad en advokat i Esbjerg kan gøre for dig i denne artikel såsom:
- Har jeg brug for en fremtidsfuldmagt?
- Testamente – bestem hvem der skal arve efter dig
- En ægtepagt er for dig, der vil have særeje
- En skilsmisse kan kræve hjælp fra en advokat i Esbjerg
- Få billig hjælp fra vores samarbejdspartnere til andre opgaver
Har jeg brug for en fremtidsfuldmagt?
Der er ikke nogen, som kan spå om fremtiden. Om du har brug for en fremtidsfuldmagt eller ej er ikke til at svare på. Ingen ved om du er frisk og frejdig resten af dit liv, eller om du pludselig kommer voldsomt til skade i en ulykke, bliver dement eller lignende. Har du et ønske om, at du gerne vil kunne bestemme over dit liv og din økonomi i al fremtid, er en fremtidsfuldmagt værd at få oprettet.
Når en fagperson laver en fremtidsfuldmagt, er det ud fra dine ønsker. Denne fremtidsfuldmagt kan bruges ude i fremtiden, hvis der bliver brug for det. Den kan nemlig tages i brug, hvis du selv er ude af stand til at tage beslutninger for dit liv og din økonomi.
Mange tror desværre, at det er familien, der bestemmer, hvad der skal ske, når en person bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Det er det ikke. Det er en offentlig ansat person, der afgør, hvad der er bedst for dig.
Tag styringen med en fremtidsfuldmagt
I forbindelse med at du får lavet en fremtidsfuldmagt, skal du udpege en person, du har tillid til vil passe godt på dig og dine interesser. Husk altid at spørge denne person om vedkommende er interesseret i dette store ansvar.
Derudover er det op til dig, hvad den person skal stå for, når du ikke længere selv kan. Det kan være alt lige fra din økonomi til sundhedsmæssige afgørelser eller retlige beslutninger. Jo mere ansvar du overlader til den udvalgte person, jo mindre kan Staten blande sig i dit liv. Kort sagt bliver du ikke umyndiggjort, når du har lavet en fremtidsfuldmagt.
Hos Dokument 24 tager det dig kun 10 minutter at oprette en fremtidsfuldmagt. Det koster ikke mere end 175 kroner, hvilket er væsentligt billigere end hos en advokat i Esbjerg. Det er nu op til dig, om du synes, det er pengene værd at tage styringen over dit eget liv i al fremtid.
Testamente – bestem hvem der skal arve efter dig
Et testamente er et vigtigt juridisk dokument, hvis du gerne selv vil bestemme, hvordan din arv skal fordeles, når du ikke længere er på denne jord. En familie er ikke altid far, mor og to børn. Det kan meget vel være en familie med dine, mine og vores børn.
Det kan skabe megen splid, når først der er en arv, der skal fordeles. Hvis du vil hjælpe dine nærmeste til at komme bedst muligt gennem fordelingen af din arv, bør du lave et testamente.
Gode grunde til at oprette et testamente
Der er rigtig mange gode grunde til at få lavet et testamente. Her kan du se nogle af dem:
Du er gift, og I har fælles børn
Er du gift, siger arveloven, at din ægtefælle skal arve 50 %, og dine børn skal dele de resterende 50 %. Opretter du et testamente, kan du eksempelvis bestemme, at din ægtefælle i stedet arver 87,5 %, og dine børn deler de sidste 12,5 %.
Dette kan være en god løsning, hvis du vil sikre, at din ægtefælle ikke bliver nødsaget til at sælge jeres hjem. Det kan nemlig blive konsekvensen, hvis dine børn ikke går med til, at din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Gift igen og har børn fra et tidligere forhold
Når du er gift igen og har børn fra et tidligere forhold, er det måske ikke muligt for din ægtefælle at få arven udsat. Det er nemlig noget, der kræver dine børns tilladelse.
Har du lavet et testamente, er det dig, der beslutter, hvordan fordelingen skal være. Du kan eksempelvis følge eksemplet i det ovenstående.
Papirløst ægteskab
Lever du og din partner i et papirløst ægteskab, siger arveloven, at I ikke kan arve efter hinanden. Det gælder uanset, om I har børn eller ej samt, om I har boet sammen i få eller mange år.
Når den ene part i et papirløst ægteskab dør, er det børnene, der arver det hele. Har I ikke børn, er det jeres forældre. Det er ligeledes værd at være opmærksom på, at uden et testamente kan dine børn under 18 år ikke eje fast ejendom.
Det betyder, at jeres fælles hjem højst sandsynligt skal sælges. Dette kan du blandt andet lave om på ved at skrive et testamente.
For alle familier
Med et testamente er det dig, der afgør fordelingen af din arv. Er der specifikke personer eller velgørende organisationer, du gerne vil tilgodese, kan du få skrevet dette i et testamente.
I et testamente kan du også overdrage forældremyndigheden for dine børn til en anden person, hvis nu du er alene med mindreårige børn. Har du en stor kunstsamling, kan du vælge, hvem der skal have den.
Få lavet et testamente før det er for sent
Flertallet tænker først over at lave et testamente, når de kommer lidt op i alderen. Men det er aldrig for tidligt at få skrevet et testamente. Har du ikke et testamente, kan det nemlig have store konsekvenser for dine efterladte, hvis du dør i en ung alder, lever i et papirløst ægteskab eller lignende.
Tænker du, at det er på tide at få skrevet et testamente, kan du få en advokat i Esbjerg til at hjælpe dig med at udforme det på den rigtige måde. Jurister, der har lavet masser af testamenter, kan råde og vejlede dig til, hvad der skal være med i dit testamente.
Kigger du nærmere på Dokument 24’s digitale platform, kan du se, at vores samarbejdspartnere laver testamenter til en billig pris. Du sparer en masse penge i forhold til, hvis du kontakter en advokat i Esbjerg.
En ægtepagt er for dig, der vil have særeje
Det kan være svært for dig at fortælle din kommende ægtefælle, at du ønsker at få skrevet en ægtepagt, inden I gifter jer. Men hvis du eksempelvis har en stor gæld, du ikke vil belemre din kommende ægtefælle med, eller hvis du har en virksomhed, du har startet helt selv, er det to rigtig gode grunde til at få lavet en ægtepagt.
Det er de færreste, der indgår ægteskab, som tænker over, at der er en risiko for, at de bliver skilt. Ikke desto mindre er det en realitet, at det sker for omkring en tredjedel af alle ægteskaber i Danmark. At få lavet en ægtepagt viser derfor i virkeligheden, hvor meget I holder af hinanden.
Dette skal I tage stilling til ved en ægtepagt
Inden I kontakter en advokat i Esbjerg for at få lavet en ægtepagt, bør I forinden have taget stilling til følgende:
- Hvad er dit, og hvad er mit?: Sæt jer ned sammen og tænk over, hvad I hver især tager med ind i jeres ægteskab. Hvem har købt jeres bolig, bil, båd, sommerhus m.m.? Det skal I nemlig være enige om.
- Aftale om særeje/fælleseje: I skal finde ud af, om I ønsker, at alt I bringer ind i ægteskabet er særeje eller kun dele af det. Det er også vigtigt, at I tænker fremad. Ønsker I, at de ting I anskaffer jer, efter I er blevet gift, skal være fælleseje?
- Særejeformerne: Der findes flere former for særeje. Den mest brugte er kombinationssæreje. Denne form er skarpt forfulgt af fuldstændigt særeje. Hvilken en, der passer til jer, kan I få en snak med en advokat i Esbjerg om.
Har du og din fremtidige ægtefælle besluttet jer for, at I gerne vil have en ægtepagt? Hos Dokument 24 har vores kompetente samarbejdspartnere hjulpet mange kommende ægtefolk med dette.
De har derfor en stor erfaring inden for dette felt, hvilket gør dem i stand til at lave en ægtepagt til en skarp pris. Tjek vores gratis prisberegner for at se, hvor billigt det er hos os i forhold til, hvis I går til en fagperson i Esbjerg.
En skilsmisse kan kræve hjælp fra en advokat i Esbjerg
Det er ofte en svær tid for alle parter, når det kommer til en skilsmisse. Der sker store forandringer i alles liv, og der kan opstå mange uenigheder og diskussioner. Mange store følelser er nemlig ofte på spil.
Derfor kan der være behov for bistand fra en advokat eller jurist i Esbjerg med kompetencer inden for dette område. Er der stor uenighed mellem jer, er det en fordel, at have hver jeres advokat. Det gør, at I hver især får den støtte, som I har brug for.
En juridisk fagperson kan hjælpe dig med mange ting i forbindelse med en skilsmisse. Du får en sikkerhed for, at alt går korrekt til samt, at du får det, som du har ret til.
Der er mange spørgsmål, som skal tages stilling til ved en skilsmisse. Dette kan en advokat eller jurist hjælpe dig med og rådgive dig til, hvad der er bedst i din specifikke situation.
Din advokat i Esbjerg kan også stå for alt papirarbejdet og være dit talerør ved møder med din tidligere ægtefælle. Det kan være en stor aflastning for mange, der er i en skilsmisse, hvor det er svært at tale sammen.
Leder du efter en skilsmisseadvokat i Esbjerg?
Hvis du leder efter en advokat i Esbjerg, er der en del at vælge mellem. Du finder blandt andet: Advokatfirmaet Højbjerg Jensen, Advokatfirmaet Thuesen Bødker & Jæger, Penta Advokater, Advokatfirmaet Archa, Advokatfirmaet Kryger og mange flere.
Du skal være opmærksom på, at det er de færreste af disse advokatfirmaer, der er eksperter inden for skilsmissesager. Det kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse for dig at hyre en af dem.
Hos Dokument 24 finder du blandt vores samarbejdspartnere dygtige advokater med speciale i skilsmisser. De laver ikke andet, hvorfor du får en ekspert til at hjælpe dig gennem din skilsmisse. Vi kan garantere dig, at vores samarbejdspartnere giver dig de bedste priser på markedet.
Få billig hjælp fra vores samarbejdspartnere til andre opgaver
Dokument 24 har rigtig mange samarbejdspartnere, som har en stor viden inden for hver deres felt. Det betyder, at du, via vores platform, kan få hjælp til alle mulige juridiske dokumenter. Det er hurtigt og billigt at få hjælp gennem os.
Skal du eksempelvis i gang med at købe bolig, har vi mange samarbejdspartnere, der kun beskæftiger sig med at kigge købsaftaler igennem og lave skøder. Med en advokat ved hånden kan du komme trygt gennem en bolighandel.
Af andre opgaver, der er forbeholdt advokater, kan vores samarbejdspartnere hjælpe dig med en samejeoverenskomst, et gældsbrev, et familielån, en generalfuldmagt og meget mere. Du er velkommen til at kigge nærmere på vores side. Finder du ikke din opgave på vores side, eller er der noget, du er i tvivl om, så kontakt os. Det er helt gratis og uforpligtende.