Quiz – Hvor godt kender du arvelovens arveregler?

Mange har en holdning til, hvordan de ønsker at fordele deres arv. Men i Danmark har vi arveloven, der indeholder bestemmelser i henhold til, hvordan den skal fordeles. Ønsker du selv at bestemme og undgå dette, er du nødt til at oprette et gyldigt testamente.

Der er mange, som er forvirrede omkring, hvad der sker med deres formue efter, at de er gået bort. Læs med videre her, så du nemmere kan finde ud af, hvordan du kan sikre dig og din familie bedst muligt. Så hvor godt kender du egentligt arvereglerne?  Tag vores test om arvereglerne og se de korrekte svar nederst på siden.

Vi stiller dig følgende spørgsmål i quizzen - kan du svare på dem?:

1. Hvem kan betænkes i et testamente?

2. Hanne og Niels er gift og har tre børn. Hvis Hanne dør, hvem vil så arve efter hende?

3. Hvad sker der med Hannes arv, hvis hun dør? Hanne og Niels er gift og har et barn sammen. Derudover har Hanne et barn fra et tidligere forhold (særbarn).

4. Er det muligt for ugifte samlevende at arve efter hinanden?

5. Hanne og Niels lever i et papirløst forhold (ugifte) og har et barn sammen. De har boet på den samme adresse i 10 år. Hvem arver efter Hanne, hvis hun dør?

6. Niels er enlig og har ingen børn. Han har dog stadig sine forældre samt en bror og en søster. Hvad sker der med Niels’ arv, hvis han dør?

7. Skal pension og livsforsikringer indsættes i et testamente?

8. Kan man arve et hus?

9. Hvor stor en andel er tvangsarven?

10. Har stedbørn en arveret efter stedforældre?

1. Hvem kan betænkes i et testamente?

1. A) Personer og velgørende organisationer
2. B) Kæledyr
3. C) Udelukkende personer

Betænk personer og velgørende organisationer

Skriver du et testamente, kan du både betænke velgørende organisationer og specifikke personer, du ønsker skal have glæde af din formue. For at få et overblik over dine ønsker, er det en fordel at lave en liste med dem, du gerne vil have skal arve efter dig.

Desuden er det værd at overveje, hvad de forskellige arvinger skal have. Det vil altså sige, at du kan betænke netop den eller de personer og organisationer, du ønsker eller, som har en særlig betydning for dig.

2. Hanne og Niels er gift og har tre børn. Hvis Hanne dør, hvem vil så arve efter hende?

1. A) Hele arven gives til de tre børn
2. B) Hele arven gives til Niels
3. C) Den fordeles mellem Niels og de tre børn

Ægtefæller og børn skal dele

Mange tror, at den længstlevende ægtefælle får det hele efter den førstafdøde ægtefælle. Dog står der i arveloven, at den længstlevende ægtefælle får 50 %, mens børnene skal dele de resterende 50 %. De tre børn skal herved selv fordele de resterende 50 % ligeligt mellem sig.

Selvom ægtefæller automatisk har arveret efter hinanden, kan det for nogle være en god idé at oprette et testamente. I dette dokument kan I nemlig selv vælge fordelingen, hvis I mener, at det er nødvendigt.

3. Hvad sker der med Hannes arv, hvis hun dør?

Hanne og Niels er gift og har et barn sammen. Derudover har Hanne et barn fra et tidligere forhold (særbarn).

1. A) Hele arven gives til Niels
2. B) Hele arven gives til Hannes særbarn
3. C) Den fordeles mellem Niels, deres fælles barn og Hannes særbarn

Ægtefæller, fælles børn og særbørn skal dele

Ægtefæller vil ikke modtage det hele efter den førstafdøde ægtefælle så længe, at der er nogle børn involveret. I ovenstående tilfælde vil den længstlevende ægtefælle, ifølge arveloven, modtage 50 % af den afdødes formue, mens fælles børn og særbørn skal dele de resterende 50 %.

Hvis det ønskes, at den længstlevende ægtefælle modtager så meget som muligt, er det muligt at lave et gensidigt testamente. Her begunstiger I hinanden med mere end, hvad arveloven foreskriver. Derudover er det også muligt at minimere beløbet til kun at indeholde tvangsarven, hvis I ønsker det.

4. Er det muligt for ugifte samlevende at arve efter hinanden?

1. A) Ja
2. B) Ja – hvis der oprettes et testamente
3. C) Nej

Ugifte samlevende har ingen arveret

Mange tror, at ugifte samlevende arver efter hinanden. Men faktisk får ugifte samlevende, ifølge arveloven 0 %, da samlevende ikke er særlig godt stillet i forhold til arvelovens bestemmelser. Det er ligegyldigt, om der er tale om et forhold på tre eller et forhold på 20 år.

Det vil altså sige, at samlevende, der lever i et papirløst forhold, ikke vil modtage noget som helst uanset forholdets længde eller, om der er børn involveret.

Vil I som samlevere sikre hinanden, skal der laves et testamente. Selvfølgelig er det også altid en mulighed at blive gift, da ægtefæller er bedre stillet i forhold til samlevere.

5. Hanne og Niels lever i et papirløst forhold (ugifte) og har et barn sammen. De har boet på den samme adresse i 10 år. Hvem arver efter Hanne, hvis hun dør?

1. A) Hele arven gives til Niels
2. B) Hele arven gives til deres fælles barn
3. C) Den fordeles mellem Niels og deres fælles barn

Den går udelukkende til fælles børnene

Ifølge arveloven har ugifte samlevende ingen arveret efter hinanden. De får herved 0 %, hvis den ene part går bort. Herved er det børnene (eller barnet), der modtager hele den afdøde forældres formue. Derfor er det en fordel at lave et samlevertestamente for at sikre hinanden.

Med et samlevertestamente er det muligt selv at bestemme, hvordan alt skal fordeles – også når der er tale om ugifte samlevende.

6. Niels er enlig og har ingen børn. Han har dog stadig sine forældre samt en bror og en søster. Hvad sker der med Niels’ arv, hvis han dør?

1. A) Niels’ forældre får hele arven
   B) Niels’ søskende får hele arven
   C) Niels’ forældre og søskende skal dele

Den tilfalder forældre, hvis der ikke er nogle børn

Hvis du er enlig (ikke gift), vil din formue, ifølge arveloven, automatisk gå til dine børn. Men i dette tilfælde er der ingen børn. Derfor vil den tilfalde Niels’ forældre. Hvis de ikke længere er i live, vil Niels’ formue tilfalde hans søskende.

Igen kan du ændre på fordelingen af arven, hvis du laver et juridisk gyldigt testamente. Det kan eksempelvis være, at du har andre ønsker i forhold til, hvem der skal have glæde af den, når du er gået bort.

7. Skal pension og livsforsikringer indsættes i et testamente?

1. A) Ja, det skal indsættes i et testamente
2. B) Nej, det skal skrives ind i pensionsaftalen
3. C) Det skal både skrives i pensionsaftalen og i et testamente

Pensioner og livsforsikringer skal skrives ind i pensionsaftalen

Når det kommer til pensioner og livsforsikringer, skal disse ikke skrives ind i dit testamente. Ønsker du, at din pensionsopsparing skal gå til en bestemt person, skal du i stedet meddele det til dit pensions- eller forsikringsselskab og få det skrevet i din pensionspolice.

Med en begunstigelse kan du selv bestemme, hvem dine pensioner eller livsforsikringer skal udbetales til, når du er død. Gør du ikke dette, vil beløbene automatisk gå til dine nærmeste pårørende.

8. Kan man arve et hus?

1. A) Ja, men ægtefællen har altid fortrinsret
   B) Nej, det kan man ikke
   C) Ja, hvis det er et sommerhus, men ikke en helårsbolig

Du kan godt arve et hus

Hvis du ejer et sommerhus eller en helårsbolig, kan det sagtens gå i arv. Mange vælger endda at skrive i et testamente, hvad der skal ske med deres ejendomme i tilfælde af deres død. Det er naturligvis altid den længstlevende ægtefælle, der har fortrinsret til huset.

Så hvis du har søgt på ”arv hus ægtefælle” eller ”arvingers overtagelse af sommerhus”, har du nu et svar. Når det kommer til ”arv hus ægtefælle”, har ægtefællen, som nævnt, altid fortrinsret. Ved arvingers overtagelse af sommerhus er det desuden vigtigt, at det gøres på den korrekte måde såsom gældsovertagelse, tinglysning af skøde m.m. Så kan man arve et hus? Ja, det kan man godt.

9. Hvor stor en andel er tvangsarven?

1. A) 50 %
2. B) 75 %
3. C) 25 %

Tvangsarven udgør en fjerdedel

Tvangsarven er den del af din formue, du ikke selv kan bestemme over – også selvom, at du laver et testamente. Den udgør 25 %, mens den resterende del kaldes for friarv. Friarv dækker over den del af din formue, du selv kan vælge at fordele med et testamente.

Ifølge arveloven kan du herved ikke gøre hverken din ægtefælle eller dine livsarvinger arveløse. Du kan dog vælge at begrænse den således, at de kun vil få deres tvangsarv.

Siden 2008 har det desuden været muligt for personer med en stor formue at lave et loft over størrelsen på tvangsarven, når det kommer til livsarvinger (dog ikke ægtefæller).

Dette beløb reguleres hvert år og er på følgende:

• Tvangsarv beløbsgrænse 2018: Tvangsarvens beløbsgrænse i 2018 var på 1.260.000 kroner.
• Tvangsarv beløbsgrænse 2020: Tvangsarvens beløbsgrænse i 2020 er på 1.320.000 kroner.

10. Har stedbørn en arveret efter stedforældre?

1. A) Ja
2. B) Nej
3. C) Nej, men der kan oprettes et testamente

Stedbørn har ingen arveret

Ifølge arvelovens bestemmelser har stedbørn ingen arveret efter en stedforælder, hvis de ikke er adopterede. Det har stedbørnebørn heller ikke. Ønsker du, at din ægtefælles særbørn skal arve efter dig, skal du vælge at oprette et testamente. Ægtefæller kan lave et gensidigt testamente, hvor I sammen bestemmer fordelingen.

Find de korrekte svar på spørgsmålene her

1. A
2. C
3. C
4. B
5. B
6. A
7. B
8. A
9. C
10. C

Udarbejd dit testamente via Dokument 24’s online skabelon

Rigtig mange vælger at skrive deres juridiske dokumenter via internettet. Og det kan du også gøre nemt, sikkert og billigt hos Dokument 24. Her skal du følge vores online skabelon og svare på flere spørgsmål, der bliver tilpasset til netop dig og din situation.

Gennemgå og godkend dine svar

Når du har svaret på alle de forskellige spørgsmål, har du mulighed for at gennemgå dem. Du kan nemlig se en opsummering af alle dine svar og herefter godkende dem, når du er tilfreds. Efter du har gjort det, bliver dokumentet sendt direkte til din personlige e-mail.

Underskrivelse af dokumentet

Til sidst skal du blot underskrive dit dokument, hvorefter det er gyldigt. Vi sender en vejledning vedrørende underskrivelse sammen med dit dokument, så du kan se, hvordan det foregår. Du kan enten skrive dokumentet under som et notartestamente eller som et vidnetestamente. Du vælger selv den metode, du ønsker.

Arv

Du har måske søgt efter:

Arveregler gæld

Når det kommer til ”arveregler gæld”, kan du som udgangspunkt ikke arve den afdødes gæld. Dog kan det betyde, at du ikke får arven, da den går til afdødes kreditorer i stedet. Dog skal du især være opmærksom på gælden, hvis dig og din ægtefælle har formuefællesskab.

Nye arveregler 2014

Hvis du har søgt på ”nye arveregler 2014”, må vi desværre skuffe dig. Arveloven blev nemlig sidst ændret i 2008, hvor der blev lavet flere opdateringer.

Uskiftet bo realkreditlån

Er du interesseret i ”uskiftet bo realkreditlån”, vil du måske vide, hvad der sker med dit lån, hvis din ægtefælle går bort. I mange tilfælde giver realkreditinstituttet mulighed for, at du blot kan fortsætte med lånet – især hvis du sidder i uskiftet bo.

Dog anbefales det altid, at du tager kontakt til dit realkreditselskab for at høre nærmere om deres praksis og bestemmelser.

Køb af forældres dødsbo

Køb af forældres dødsbo er helt bestemt muligt. Når en person dør, kan boet gøres op på flere forskellige måder. Det kan både ske via et privat skifte eller en skifteretsattest.

Kender du arvereglerne?

Hvis du gerne vil vide, hvad der sker med din formue, når du på et tidspunkt dør, er det værd at gøre dig bekendt med arveloven og arvereglerne. Her kan du finde frem til, hvordan den bliver fordelt medmindre, at du opretter et testamente.

Laver du ikke dette dokument, bliver din formue udelukkende fordelt i henhold til arvereglerne.

Hvem arver dig, når du dør?

Det kan du finde svar på i arveloven. Arveloven specificerer, hvordan fordelingen af arven foregår så længe, at der ikke er skrevet et testamente. Hvem der får gavn af dette kommer desuden an på dine familieforhold i forhold til, om du er gift, har børn m.m.

Har ægtefællen fortrinsret?

Ægtefæller arver automatisk efter hinanden. Hvor stor en andel afhænger af, om I har børn eller, om den afdøde ægtefælle har særbørn.

Derudover kan du give fortrinsret til en arving i forhold til en genstand. Du kan eksempelvis vælge, at en af dine arvinger har ret til at modtage dit fine smykkeskrin før de andre. At give arvinger fortrinsret er ikke noget, som mange benytter sig af. Men det er muligt at gøre dette i dit testamente.

Hvad er tvangsarven?

Tvangsarven udgør 25 % af din formue. Det er denne andel, der skal gå til dine tvangsarvinger. Tvangsarvinger består af ægtefæller og børn.

Hvor meget arver børnene?

Det kommer an på, om I er gift eller, om I er samlevende. Er I gift, vil børnene få 50 % af den afdøde forælders formue. Er I samlevende, vil børnene få 100 % af den afdøde forælders formue. Hvis du er enlig, er dine børn ligeledes dine arvinger og får hele din formue.