Guide til køb af hund og købsaftalen
Her kan du læse alt hvad du skal vide inden du køber en hund.
- Gode råd, når du køber hund
- Pris købsaftale hund - hvad koster en købsaftale på en hund?
- Eksempel - hvordan ser en købsaftale ud?
Gode råd, når du køber hund
Inden du køber en hund, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvilken rolle hunden primært skal spille i dit liv. Er det en familiehund? Skal hunden bruges til udstilling? Eller måske avl? Her er nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal have en hund:
Hvad skal hunden bruges til?
Det er vigtigt at være afklaret omkring hundens brug inden købet. Hvis den for eksempel viser sig at have over- eller underbid, kan det være et problem, hvis den skal bruges til avl eller udstilling. Hvis hunden skal bruges som familiehund, har det imidlertid ingen betydning.
Hundens brug har således betydning for, hvordan du står, hvis du senere klager over problemet. Derfor er det vigtigt at være afklaret inden købet og desuden tilføje det i købsaftalen/købekontrakten.
Sundhedsattest
Sørg for, at sælgeren får lavet en sundhedsattest hos en dyrlæge inden salget. På den måde kan du være sikker på, at du køber en sund og rask hund. Og så skal du heller ikke selv vurdere hundens sundhedstilstand uden de rette faglige forudsætninger.
Hvem sælger?
Der er forskel på, om du køber privat eller fra et medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) Som medlem af DKK er man forpligtet til at benytte en allerede udformet købsaftale. Derudover opfattes man også som erhvervsdrivende og er derfor omfattet af andre krav og regler end en privat sælger.
Er købet omfattet af købeloven?
En erhvervdrivende er omfattet af købelovens regler om forbrugerkøb, hvorimod salg mellem private er et civilkøb. Derfor er du, som køber, ikke beskyttet af købelovens regler, når du køber af en privat sælger, og hvalpen for eksempel viser sig at have hoftedysplasi.
Pris for købsaftale hund
Dokument 24 tilbyder oprettelse af en gratis købsaftale på hunde. Det gør vi i samarbejde med Foreningen Fair Dog. Tryk her for at få den købsaftale med det samme.
Fair Dog er en forening, der arbejder for alle hunde og hundeejere i Danmark, også blandingsracer. Fair Dog arbejder altså også med hunde, hvor herkomst, og dermed helt sikker stamtavle, ikke er en central del af avlen.
Dokument 24 kan tilbyde en gratis købsaftale på hunde, fordi vi støtter velgørenhed. Et testamente kan oprettes gratis, hvis du støtter foreningen Fair Dog, når du testerer arv.
Eksempel på købsaftale på en hund
Når du skal lave en købsaftale på en hund, er der visse punkter, du bør sørge for, at den indeholder.
En købsaftale af en hund bør indeholde:
- Navn: Navn og adresse på sælger og køber.
- Dato: Dato for købet.
- Pris: Prisen for hunden.
- Vaccinationer: Hvilke vaccinationer har hunden fået?
- Reklamationsret: Et afsnit omkring reklamationsret og eventuel garanti.
- Brug: Det en god idé at få skrevet ind i købsaftalen, om hunden er købt som familiehund eller til avl/udstilling.
- Regler: Skriv regler for overholdelse af den skriftlige købsaftale – for eksempel bodspris for overtrædelse af aftalen.
- Problematikker: Kendte problematikker ved hunden burde skrives ind i kontrakten.
- Stand: I et forbrugerkøb, kan man som sælger ikke skrive “købt som beset". Et forbrugerkøb er, når du køber af en sælger, som er erhvervsdrivende.
Uanset om du køber af Dansk Kennel Klub eller en privat sælger, som har lavet en købsaftale/købekontrakt, er det rart at kende til, hvilke elementer købsaftalen bør indeholde.
Ekstra råd og tips
Når du er taget ud til en sælger for at kigge på en hund, er det en god idé at holde øje med ting, der kan pege på forskellige udfordringer med hundens helbred. Det kan være:
- Hvordan er hundens reaktioner? Reagerer den voldsomt eller er den meget passiv eller nervøs?
- Kaster hunden op? Har den diarré?
- Ser den syg ud? Hvad er din fornemmelse af hunden?
Tips:
Det er en god idé at bede om at få tilsendt købsaftalen på hunden på forhånd. Således har du mulighed for på forhånd at gennemgå aftalen i fred og ro derhjemme, så du ikke bliver distraheret af din nye hundehvalp.
Hvis du er i tvivl, når du er ude og se hunden første gang, så bed om at se den igen, så du kan få mulighed for at dobbelttjekke de ting, du er i tvivl om.