Fra Statsforvaltning til Familieretshuset

Fra den 1. april 2019 overgik Statsforvaltningens opgaver til Familieretshuset. Statsforvaltningen er dermed nedlagt, og det nye system kommer til at bestå af Familieretshuset.

Læs mere om Familieretshuset her.  I det følgende bliver det gennemgået, hvilke opgaver Statsforvaltningen havde, og hvordan disse blev løst, før det nye Familieretshus trådte i kraft 1. april 2019.

Har du sikret familien med et testamente?


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Formålet med Statsforvaltningen var at behandle skilsmisse og separationsager med fokus på forholdet mellem ægtefællerne. Med overdragelsen af Statsforvaltningens opgaver til Familieretshuset, fokuseres i højere grad på barnets trivsel under en separation/skilsmisse.

Ansøgning om skilsmisse/separation.

Statsforvaltningen kunne separere eller skille ægtefæller, men kun hvis ægtefællerne var enige om følgende nedenstående vilkår. Nedenstående er fortsat gældende med den forskel, at det nu er Familieretshuset, der varetager opgaverne.

  1. Ægtefællerne var enige om separation eller skilsmisse. Læs mere om skilsmissebetingelser her.
  2. Ægtefællerne var enige om vilkårene om ægtefællebidrag. Ægtefællebidrag er det samme, som en forsørgelsespligt.
  3. Ægtefællerne var enige om, hvem der skulle blive boende i bolig.

Når ægtefællerne var blevet enige om ovenstående, kunne de søge Statsforvaltningen om skilsmisse eller separation. Blanketten findes her.

Hvis ægtefællerne ikke kunne blive enige om en eller flere af disse vilkår, kunne de stadig separeres eller skilles. Ægtefællerne skulle her også sende en ansøgning til Statsforvaltning, ved at udfylde blanketten, der findes her.

Statsforvaltningen ville forsøge at hjælpe ægtefællerne med at finde en løsning, der tilfredsstillede begge parter i de vilkår, der var uenighed om.

Hvis Statsforvaltningen ikke kunne finde en løsning, hvor begge parter blev enige, kunne sagen sendes i retten, hvis en af ægtefællerne havde ønske herom. Retten bestemte, hvordan vilkårene skulle løses.

Vilkårsmøde

Mødet i Statsforvaltningen hedder en vilkårsforhandling (det gør det fortsat efter overdragelsen til Familieretshuset).

Et vilkårsmøde blev sat i værk, hvis ægtefællerne var uenige om et eller flere vilkår ved separation eller skilsmisse. Et vilkårsmøde er et møde, hvor Statsforvaltningen prøvede at hjælpe ægtefællerne med at finde en løsning til det de var uenige om. Statsforvaltningen bestemte ikke, hvordan ægtefællerne aftaler deres uenigheder og kunne ikke tvinge en løsning igennem.

Selv om ægtefællerne var enige om vilkårene, kunne de vælge at få en vilkårsforhandling, hvis ægtefællerne ønskede vejledning om, hvor børnene skulle bo, om der skulle betales børnebidrag, hvordan tingene skulle fordeles mellem dem, etc.

Statsforvaltningen kunne også vælge at indkalde ægtefællerne til et møde i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kunne indkalde til en vilkårsforhandling, hvis de mente, at der var behov for det. Dette kunne foreligge når Statsforvaltningen:

  • Var i tvivl om, hvorvidt begge forstod retsvirkningerne/betydningen af de aftaler, som ægtefællerne har indgået med hinanden.
  • Hvis ægtefællerne var i tvivl om deres rettigheder under en skilsmisse/separation.

Hvis ægtefæller ønsker et vilkårsmøde med Statsforvaltningen, så kan dette fortsat lade sig gøre. Det sker dog hos Familieretshuset, og koster et gebyr på 1.630 kr. Hvis det er Familieretshuset, der indkalder ægtefællerne til et møde, skal der ikke betales gebyr.

Hvad sker der under vilkårsmødet?

På et vilkårsmøde gennemgås de problemer og uenigheder, der er i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse/separation. Dette inkluderer nedenstående:

  • Størrelsen på evt. børnebidrag.
  • Barnets bopæl – hvor skal barnet have folkeregisteradresse?
  • Forældremyndigheden – hvem skal have forældremyndighed?
  • Samvær – hvor meget tid skal hver forældre have med barnet?
  • Formuefællesskab – hvordan skal ægtefællernes formue deles?
  • Retsvirkningerne for at genoptage samlivet – hvad skal der til, hvis ægtefællerne ønsker at finde sammen som ægtefæller igen?
  • Arverettens bortfald – når ægtefæller er under separation eller er blevet skilt, så arves intet efter hinanden.
  • Ægtefællebidrag – skal den ene ægtefælle betale den anden ægtefælle en månedlig ydelse fremadrettet?
  • Ægtefællepension – hvad skal der ske med pensionerne?
  • Yderligere områder gennemgås også på dette område afhængigt af ægtefællerne situation.

Vilkårene: Ægtefællebidrag/Forsørgelsespligt og Bolig

To vigtige vilkår, som ægtefællerne skal blive enige om ved skilsmisse/separation:

  1. Skal der betales ægtefællebidrag og i så fald, hvor meget?
  2. Hvem skal blive boende i boligen?

Som nævnt tidligere, hvis ikke ægtefællerne er enige om disse vilkår, skal ægtefællerne deltage i en vilkårsforhandling i Statsforvaltningen.

Ægtefællebidrag/forsørgelsespligt

Forsørgelsespligt er det samme som ægtefællebidrag. En forsørgelsespligt, er en pligt til at forsørge hinanden, når I er gift. Når I vælger at skilles eller separeres, bortfalder denne pligt. I kan dog aftale, at den ene af jer fortsat skal forsørge den anden. Dette hedder, at man betaler ægtefællebidrag.

Hvis I har aftalt, at der skal foreligge ægtefællebidrag, er det normalt at aftale, hvor længe ægtefællebidraget skal foreligge. I kan også aftale, at der ikke skal være en tidsbegrænsning på ægtefællebidraget.

Størrelsen af ægtefællebidraget behøver I ikke at aftale, da Statsforvaltningen hjælper med dette. Aftaler I alligevel størrelsen af bidraget, skal I også aftale om Statsforvaltningen kan ændre det aftalte beløb af bidragelsespligten.

Hvis I ikke bliver enige om ægtefællebidrag, hverken mellem jer eller under vilkårsforhandlingen i Statsforvaltningen, kan Statsforvaltningen ikke skille eller separere jer. Sagen kan i dette tilfælde ende retten, hvis en af ægtefællerne ønsker dette. Retten bestemmer om, der skal betales ægtefællebidrag, samt varigheden af ægtefællebidraget og dets størrelse.

Bidragelsespligten bliver afgørende, når I skal have retten til ægtefællepension efter den anden ægtefælle. Aftaler I, at der skal foreligge ægtefællebidrag, opstår der som udgangspunkt en ret til ægtefællepension efter den anden ægtefælle, hvis ægteskabet har varet mindst 5 år.

Ægtefællebidraget bortfalder når den bidragsgivende ægtefælle er død, eller når modtagende part indgår nyt ægteskab.

Start dit testamente i dag

Bolig – lejebolig

Hvis I bor til leje, skal I være enige, hvem der skal overtage lejemålet for at få tilladelse til skilsmisse.

Hvis I er uenige om, hvem der skal blive boende i lejeboligen, skal retten afgøre dette.

Ved vurdering af hvilken ægtefælle, der har ret til at blive boende i lejeboligen, tages hensyn til hvorvidt ægtefællen har erhvervsvirksomhed tilknyttet lejeboligen. Hvis den ene af Jer har erhvervsmæssig tilknytning til lejeboligen, vil denne ægtefælle som udgangspunkt have ret til at blive boende.

Bolig – ejerbolig

Hvis ægtefællerne har en ejerbolig, træffes en afgørelse ved bodeling. Er ejerboligen gjort til særeje, holdes den uden for boopgørelsen, da den er delefritaget pga. særejet

Den der ejer ejerboligen, har førsteret til at udtage denne.

Hvis begge ægtefæller er medejere af boligen aftales, hvem der skal have retten til ejendommen.

Kan I ikke blive enige om dette, afgøres det ved en lodtrækning. Hvis I stadig er uenige efter lodtrækningen, sælges ejerboligen ved auktion. Begge ægtefæller kan under auktionen byde på ejendommen. 

Hvis den ene af Jer har et større behov for ejerboligen end den anden, så kan begrebet krydsende udtagelsesret blive sat i værk.

Et eksempel på krydsende udtagelsesret

Hr. og Fru. Nielsen skal skilles. Hr. Jensen ejer flere ejerlejligheder, mens Fru Nielsen ikke ejer boliger. Fru Jensen har ikke råd til andet end den lejlighed, som hun bor i nu. Fru Nielsen, har altså mere behov for ejendommen end Hr. Nielsen.

I dette tilfælde kan Fru. Nielsen gennem krydsende udtagelesret få ret til at blive boende i ejerlejligheden.