Aftaleindgåelse

Guide til aftaleindgåelse

Her vil vi blandt andet gennemgå, hvornår et tilbud er bindende og ikke bindende. 

1. Aftaler
2. Bindende tilbud
3. Ikke bindende tilbud
4. Accept af tilbud
5. Afslag på et tilbud

Aftaler

Aftaleloven benyttes i dag ved en række aftaler, herunder fremsendelse af breve. Derudover anvendes aftaleloven også for andre typer i en modificeret form, for eksempel ved e-mails.

Hovedreglen er, at når der afgives et tilbud og et svar på et tilbud, er det bindende for den, der har afgivet tilbuddet. Dette kan illustreres med et eksempel:

Eksempel

Søren afgiver et tilbud til Børge, hvori Børge accepterer tilbuddet. Der er hermed indgået en aftale.

Et tilbud kan beskrives som et løfte, der har retsvirkninger. Et løfte er altså en erklæring, hvori afgiveren påtager sig en forpligtelse.

I praksis taler man om to former for tilbud, der hver især har sine egne retsvirkninger:

1. Erklæring om et tilbud
2. Opfordring til et tilbud

Førstnævnte er bindende, mens nummer to ikke er bindende for afgiveren af løftet.

Generelt er et tilbud bindende, når modparten har læst eller hørt tilbuddet. Dog kan et tilbud trækkes tilbage, inden modparten læser det. 

Eksempel på ikke gældende tilbud - tilbud kan trækkes tilbage 

Søren afgiver et tilbud til Børge pr. brev. Brevet ligger i Børges postkasse og er endnu ikke læst af Børge. Hvis Søren vil trække tilbuddet tilbage, kan han her enten ringe til Børge eller sende et nyt brev, hvori han trækker sit tilbud tilbage. Når brevet med tilbagetrækkelsen af tilbuddet ligger i Børges postkasse, og det første brev endnu ikke er læst af Børge, anses tilbuddet for at være tilbagetrukket. Tilbuddet er dermed ikke bindende for Søren.

Eksempel på gældende tilbud - tilbud kan ikke trækkes tilbage

Søren giver et tilbud til Børge pr brev. Brevet ligger i Børges postkasse og er læst af Børge. I dette tilfælde kan Søren ikke trække sit tilbud tilbage. Tilbuddet er her bindende for Søren. 

Hvis vi fortsætter med ovenstående eksempel, har Børge nu to muligheder:

1. Accept af tilbud
   
2. Afslag af tilbud
   

Bindende tilbud

Tilbud, der er bindende, kaldes en erklæring om et tilbud. Hvis du afgiver en erklæring om et tilbud, hvor modtageren accepterer tilbuddet, er der indgået en aftale. Et tilbud, der er bindende, kan ske i form af:

1. Prisafmærkning
2. Vare og tjenesteydelser på nettet

Ikke bindende tilbud

Tilbud, der ikke er bindende, kaldes opfordring til tilbud. Et tilbud, der ikke er bindende, kan ske i form af:

1. Prismærkede varer i en fysisk butik (kan dog være bindende)
2. Husomdelte reklamer

Når du afgiver en opfordring til et tilbud, og tilbudsmodtageren accepterer dette, er aftalen endnu ikke indgået. Afgiveren af opfordring til tilbuddet, skal acceptere tilbuddet. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel

Børge har fået en husomdelt reklame. Børge læser reklamen og ser, at man kan købe en nydesignet stol til 500 kroner. Børge går ned til butikken og accepterer tilbuddet ved at sige, at han gerne vil købe den stol i reklamen. Desværre er stolen udsolgt. Selvom Børge accepterer tilbuddet, er der ikke indgået en aftale, da der er tale om opfordring til tilbud i form af husomdelte reklamer. Afsenderen af denne reklame kan selv vælge at opfylde Børges ønske eller ej.

Accept af tilbud

Hvis tilbuddet accepteres af modtageren, er der indgået en bindende aftale. Dog er der visse tidsmæssige samt indholdsmæssige krav til accepten, der skal opfyldes, før den anses for bindende.

Tidsmæssigt krav, der har en acceptfrist

Det er et krav, at accepten af tilbuddet skal være ”kommet frem”, inden udløb af acceptfristen, hvis accepten skal anses for at være bindende. Betydningen at "komme frem" er ikke det samme som "at have læst eller hørt tilbuddet". Vi forklarer nærmere i nedenstående eksempler:

Eksempel 1

Søren sender et tilbud til Børge. Børge accepterer tilbuddet inden acceptfristen. Børges accept skal være kommet frem, inden acceptfristens udløb. Det betyder, at Børge enten kan ringe eller sende et brev til Søren for at acceptere tilbuddet. Når accepten sendes via brev/e-mail, skal det være ”kommet frem”, inden acceptfristens udløb. Det vil sige, at brevet skal ligge i Sørens postkasse/server, inden fristens udløb. Brevet behøver ikke at være læst.

Eksempel 2

Søren sender et tilbud til Børge. Børge accepterer tilbuddet, men accepten kommer for sent frem. Børges accept er ikke kommet frem, inden acceptfristens udløb. Det betyder, at Søren ikke er bundet af aftalen, da Børges accept er forsinket. Der er i stedet tale om et nyt tilbud fra Børge, som Søren selv må vælge, om han vil acceptere eller afslå. Hvis Søren ikke reagerer på dette, anses aftalen for afslået.

Der er dog en undtagelse til dette eksempel

En for sen accept kan stadig være bindende, hvis afsenderen af accepten går ud fra, at accepten er kommet frem til tiden, og modtageren af accepten må indse dette.

Tidsmæssigt krav, der ikke har en acceptfrist

Hvis der ikke foreligger en acceptfrist og der opstår uenigheder, vil domstolene vurdere, om der er indgået en aftale.

Er der tale om en mundtlig aftale, skal tilbuddet accepteres straks. Det vil sige, at accepten skal foreligge, inden samtalen er slut, eller inden samtalen har taget en drejning til noget andet.

Indholdsmæssigt krav

Der er et krav til, at accepten skal være klar og tydelig. Hvis det ikke er tilfældet, kan accepten ikke anses for at være bindende.

Afslag på et tilbud

Der er to former for afslag: Afslag og uoverensstemmende accept.

Afslag

Hvis modtageren ikke vil tage imod tilbuddet, er tilbuddet ikke længere bindende for hverken afgiver eller modtager. Det gælder også, selvom modtageren afslår tilbuddet, inden acceptfristens udløb. Vi illustrerer med et eksempel:

Eksempel

Søren har angivet, at tilbuddet ikke vil gælde efter acceptfristen den 5. januar. Børge giver et afslag på tilbuddet den 3. januar, altså 2 dage inden fristens udløb. Efter afslaget kan Børge ikke vælge at acceptere tilbuddet alligevel, selvom der stadig er 2 dage tilbage til acceptfristens udløb. Når et afslag er givet, gælder acceptfristen ikke længere.

Uoverensstemmende accept

Det kan også være, at modtageren af tilbuddet gerne vil acceptere det, men har nogle specifikke tillæg eller forbehold, der skal tilføjes til tilbuddet. I så fald anses det som et afslag og i stedet et nyt tilbud.

Eksempel

Søren har afgivet et tilbud til Børge. Børge er interesseret i tilbuddet og accepterer det, men han ønsker at foretage visse ændringer. Når Børge vil ændre i tilbuddet, er der tale om et afslag på tilbud. Det skyldes, at Børge ikke fuldt ud accepterer det oprindelige tilbud fra Søren. Det er altså her op til Søren, om han vil acceptere det nye tilbud afgivet af Børge.