Aftaleindgåelse

Når to eller flere parter er blevet enige om at indgå en overenskomst, er der tale om en aftale. Aftaler danner rammen for, hvordan parterne skal optræde for at opfylde aftalens indhold.

I det følgende bliver det gennemgået, hvordan en aftale bliver bindende for modparten, og hvornår en aftale ikke er bindende for modparten.

  • Aftaler
  • Bindende tilbud
  • Ikke bindende tilbud
  • Accept af et tilbud
  • Afslag på et tilbud

Har du sikret familien med et testamente?


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Aftaler

Aftaleloven benyttes i dag på en række aftaler herunder ved fremsendelse af breve. Derudover anvendes aftaleloven også for andre typer i en modificeret form fx e-mail.

Hovedreglen er, at når der afgives et tilbud og et svar på et tilbud, er dette bindende for den, der har afgivet tilbuddet. Dette kan illustreres med et eksempel:

Eksempel
Søren afgiver et tilbud til Børge, hvori Børger accepterer tilbuddet. Der er hermed indgået en aftale.

Et tilbud kan beskrives som et løfte, der har retsvirkninger. Et løfte er altså en erklæring, hvori afvigeren påtager sig en forpligtelse.

I praksis taler man om to former for tilbud, der hver især har sine egne retsvirkninger:

  1. Erklæring om et tilbud.
  2. Opfordring til et tilbud.

Førstnævnte er bindende, mens nr. to ikke er bindende for afvigeren af løftet.

Generelt er et tilbud bindende, når modparten har læst eller hørt tilbuddet. Dog kan et tilbud tilbagetrækkes inden, det læses af modparten. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel 1
Søren afgiver et tilbud til Børge pr brev. Brevet ligger i Børges postkasse, og er endnu ikke læst af Børge. Søren kan her enten ringe til Børge og trække sit tilbud tilbage, eller sende et nyt brev, hvori han trækker sit tilbud tilbage. Når tilbagetrækkelse af tilbuddet er kommet frem, dvs. brevet ligger i postkassen og det første brev ikke er læst af Børge, anses tilbuddet for at være tilbagetrukket. Tilbuddet er dermed ikke bindende for Søren.

Eksempel 2
Søren giver et tilbud til Børge pr brev. Brevet ligger i Børges postkasse, og er læst af Børge. I dette tilfælde kan Søren ikke tilbagetrække sit tilbud. Tilbuddet er her bindende for Søren. 

Fortsætter man med eksemplet har Børge to muligheder i eksempel 2:

  1. Afslag af tilbud.
  2. Accept af tilbud.

Bindende tilbud

Tilbud, der er bindende, kaldes en erklæring om et tilbud.

Et tilbud, der er bindende, kan ske i form af:

  1. Prisafmærkning.
  2. Vare og tjenesteydelser på nettet.

Når man afgiver en erklæring om et tilbud, og modtageren accepterer tilbuddet, er der indgået en aftale.

Ikke bindende tilbud

Tilbud, der ikke er bindende, kaldes opfordring til tilbud.

Et tilbud der ikke er bindende, kan ske i form af:

  1. Prismærkede varer i en fysisk butik (kan dog være bindende).
  2. Husomdelte reklamer.

Når man afgiver en opfordring til et tilbud, og tilbudsmodtageren accepterer dette, er der ikke indgået en aftale. Afvigeren af opfordring til tilbuddet, skal acceptere accepten. Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel
Børge har fået en husomdelt reklame. Børge læser reklamen og ser, at man kan købe en nydesignet stol til 500 kr. Børge går ned til butikken og accepterer tilbuddet ved at sige, at han gerne vil købe den stol, der stod i reklamen. Desværre er stolen udsolgt. Selvom Børge accepterer tilbuddet, er der ikke indgået en aftale, da der er tale om opfordring til tilbud i form af husomdelte reklamer. Afsenderen af denne reklame kan selv vælge at opfylde Børges ønske eller ej.

Start dit testamente i dag

Accept af tilbud

Accepteres tilbuddet af modtageren, er der indgået en bindende aftale. Dog er der tidsmæssige og indholdsmæssige krav om accepten, før den anses for bindende.

Tidsmæssige krav

Tidsmæssigt krav, der har en acceptfrist: Det er et krav, at accepten af tilbuddet skal være ”kommet frem” inden udløb af acceptristen, hvis accepten skal anses for at være bindende. Ordet ”kommet frem” er ikke det samme som ”at have læst eller hørt tilbuddet”. Dette illustreres med følgende eksempler.

Eksempel 1
Søren sender et tilbud til Børge. Børge accepterer tilbuddet inden acceptfristen. Børges accept skal være kommet frem, inden acceptfristens udløb. Dette betyder, at enten kan Børge ringe til Søren og acceptere tilbuddet, eller Børge kan sende et brev med sin accept. Når accepten sendes ved brev/e-mail, skal det være ”kommet frem” inden acceptfristens udløb. Dette betyder, at brevet skal ligge i Sørens postkasse/server, inden fristens udløb. Brevet behøver ikke at være læst.

Eksempel 2
Søren sender et tilbud til Børge. Børge accepterer tilbuddet, men accepten kommer for sent frem. Børges accept er ikke kommet frem, inden acceptfristens udløb. Dette betyder, at Søren ikke er bundet af aftalen, da Børges accept er forsinket. Der er tale om et nyt tilbud fra Børge, som Søren selv må vælge om han vil acceptere eller afslå. Forholder Søren sig passiv, anses aftalen for afslået.

Der er dog en undtagelse til dette eksempel:
En for sen accept kan stadig være bindende, hvis afsenderen af accepten går ud fra, at accepten er kommet frem til tiden, og modtageren af accepten må indse dette.

Tidsmæssigt krav, der ikke har en acceptfrist

Foreligger der ikke en acceptfrist, vurderes det af domstolene, hvis der skulle opstå uenigheder, om en aftale er indgået.

Er der tale om en mundtlig aftale, skal tilbuddet accepteres straks. Altså skal accepten foreligge inden samtalen er slut eller inden, at samtalen har taget en ny drejning om noget andet.

Indholdsmæssigt krav

Det er vigtigt at accepten skal være klar og tydelig. Hvis ikke den er det, kan accepten ikke anses for at være bindende.

Afslag på et tilbud

Der er to former for afslag: Afslag og uoverensstemmende accept.

Afslag

Vil Børge ikke tage imod tilbuddet, er tilbuddet ikke længere bindende for hverken Børge eller Søren. Det gælder også, når der i brevet foreligger en acceptfrist, og Børge inden fristens udløb giver et afslag på tilbuddet, så gælder tilbuddet ikke. Dette illustreres med et eksempel.

Eksempel
Søren har angivet en acceptfrist d. 5 januar, ellers vil tilbuddet ikke længere gælde. Børge giver et afslag på tilbuddet den. 3. januar, altså 2 dage inden fristens udløb. Børge kan ikke, efter afslaget, vælge at acceptere tilbuddet, selvom der stadig er 2 dage tilbage til acceptfristens udløb. Når et afslag er afgivet, gælder acceptfristen ikke længere.

Uoverensstemmende accept

Eksempel Søren har afgivet et tilbud til Børge. Børge er interesseret i tilbuddet og accepterer tilbuddet, men han ønsker visse ændringer i tilbuddet. Når Børge vil ændre i tilbuddet, så er der tale om et afslag på tilbud. Dette sker, da Børge ikke fuldt ud accepterer det oprindelige tilbud fra Søren. Det er altså her op til Søren at acceptere det nye tilbud afgivet af Børge.