Alene med børn under 18 år

Det er dejligt at se, at du tager ansvar for din arvesituation. Vi fortæller dig nu, hvem dine arvinger er samt, hvad du kan gøre for dig og arvingerne.

Dine børn vil være dine arvinger. Børnene skal dele arven ligeligt blandt sig.

Hvad skal du være opmærksom på?

Vi har samlet en række punkter, som du skal være opmærksom på i din situation.

Dine børns fremtid!

Hvis du går bort og børnenes anden forældre heller ikke lever, så vil Staten skulle placere dine børn hos ”nye forældre”. Forældre kan guide Staten til, hvor børnene skal hen, hvis de ikke er her længere. Dette gøres ved at oprette et børnetestamente.

Når du opretter et børnetestamente, så du mulighed for at give børnenes nye forældre et månedligt beløb af børnenes arv. På denne måde bliver børnene en mindre økonomisk byrde for dem, der tager sig af dine børns opvækst.

Se hvordan du opretter et børnetestamente her.

Din arverækkefølge fra A-Z 

Dine børn arver alt efter dig. Hvis de ikke er i live, så går arven videre til dine børnebørn. Her kan du se den fulde arverækkefølge, når du går bort.

1. Dine børn. Hvis et barn er gået bort, så arver dine børnebørn.
2. Dine forældre.
3. Dine søskende.
4. Dine bedsteforældre.
5. Bedsteforældres børn (farbror, faster, morbror, moster).
6. STATSKASSEN arver, hvis du ikke har nogle af ovenstående!

Ovenstående er din arverækkefølge ifølge loven. Du kan ændre, hvem der skal arve efter dig, når du opretter et testamente.

Dine børn kan miste 50 % af arven

Hvis dine børn er gift eller bliver gift, så skal de dele alt med deres ægtefælle. Når de deler alt med deres ægtefælle, så gælder det også arven efter dig.

Halvdelen af alle danskere bliver skilt. Hvis dine børn bliver skilt fra deres ægtefælle, vil de miste 50 % af arven til deres ægtefælle ved en skilsmisse.

Du kan sikre, at dine børn beholder hele arven uanset om børnene bliver skilt. Dette gøres ved at oprette et testamente, hvori du giver børnene særeje med arven. Når arven er givet som særeje, så skal den ikke deles ved skilsmisse, og arven bliver således i familien.

Staten træffer beslutninger for dig ved demens/sygdom

Hvis du bliver dement eller så syg, at du ikke selv kan træffe beslutninger, så træffer Staten beslutningerne på dine vegne. Staten kan i yderste konsekvens vælge at sælge din bolig eller anbringe dig på et plejehjem, hvis de vurderer, at dette er bedst for dig.

De færreste ønsker, at Staten træffer disse beslutninger! Stadig flere danskere beder deres nærmeste om at træffe beslutninger for dem, hvis de ikke selv kan.

Du kan også lave en aftale med dine nærmeste om, at de skal træffe dine beslutninger, hvis du f.eks. bliver dement eller syg på anden vis. Dette gør du ved at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten er en fuldmagt, der træder i kraft, hvis du ikke selv kan træffe beslutninger. De personer, som du har skrevet ind i fuldmagten, kan således træffe beslutninger for dig.

Se hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt her.

Du bør have følgende juridiske dokumenter:

1. Testamente inkl. børnetestamente. Børnetestamentet sørger for, at dine børn placeres der, hvor du ønsker det, hvis begge forældre går bort. Testamentet sikrer, at arven fordeles som du ønsker det samt, at dine børn ikke mister 50 % af arven ved skilsmisse.
2. Fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten sikrer, at du kan få hjælp af dine nærmeste, hvis du bliver dement/syg.  Således undgår du, at Staten træffer beslutninger på dine vegne.