Bedemand i Fredensborg – få hjælp til planlægning af begravelse eller bisættelse

Få værdifuld hjælp fra en bedemandsforretning til det sidste farvel

Det kan være meget svært at sige et sidste farvel. Dette kan også være uafhængigt af, om afskeden har været længe forudset og et stykke tid undervejs, eller om behovet for at tage afsked er kommet hurtigt, pludseligt og uden varsel. Det at tage afsked med en, man har kær, er desværre en naturlig og uundgåelig del af livet. Ikke desto mindre er processen deromkring stadig sorgfuld, hård og svær, og alle de praktiske omstændigheder, der medfølger, kan være svære at overkomme.

Vi hjælper og guider dig på vej

Det kan virke uoverskueligt at skulle planlægge en begravelse eller bisættelse midt i den svære tid, og det er de færreste, som har overskud til at stå for alle de praktiske detaljer og planlægning selv. I den forbindelse er hjælp fra en bedemandsforretning et meget værdifuldt tilvalg.

Bedemanden hjælper dig gennem processen fra start til slut. Vi er til for at guide og hjælpe dig på vej gennem alt det praktiske, der følger med en begravelse eller bisættelse. Herunder hjælper vi dig blandt andet med at skabe kontakt til din foretrukne lokale bedemand i Fredensborg og omegn.

Priser på begravelser eller bisættelser ved begravelsesforretninger i Fredensborg og omegn

Priserne på begravelser eller bisættelser spænder meget bredt og afhænger af, hvilke ønsker og muligheder I som pårørende har, og ikke mindst hvilke ønsker afdøde havde til det sidste farvel.

I Fredensborg finder du begravelser og bisættelser i alle prisklasser. Priserne starter fra lige under 10.000 kroner. I den anden ende af prisskalaen findes begravelser og bisættelser til 25.000 kroner og opefter. Vi hjælper dig med at skabe kontakt til din foretrukne bedemand og med at finde en løsning, der passer til dine ønsker og dit budget.

Prisen afhænger dels af, hvor mange services bedemanden skal hjælpe jer med, og dels af jeres valg af blomster, arrangement, kiste, eventuel urne og lignende. Der er flere muligheder, når det kommer til valg af bedemand i Fredensborg Kommune, og flere steder er det muligt at ringe for en uforpligtende samtale og høre om de muligheder, priser og tilbud, som bedemandsforretningen har.

Det er flere steder muligt at ringe døgnet rundt alle ugens dage. Du kan altså ringe, når det passer dig bedst. Det er også muligt både at afholde samtaler med din valgte bedemand online, via telefon, på et besøg i begravelsesforretningen eller hjemme hos dig selv.

Som udgangspunkt hjælper bedemandsforretningen jer med det meste. I de fleste sammenhænge hjælper bedemanden jer med at ordne papirarbejdet, koordinere omstændighederne med kapellet og præsten, formidle kontakten til stenhugger og blomsterforretningen, bestille kiste og eventuel urne, koordinere tidspunktet for rustvognskørsel og med at planlægge, hvornår begravelsen eller bisættelsen skal foregå.

Kirker i Fredensborg og omegn

Der er en længere række af muligheder, når det kommer til valg af kirke i Fredensborg Kommune. I kommunen finder du blandt flere andre Fredensborg Slotskirke, Asminderød Kirke og Egedal Kirke. 

Det kirkelige rum er velegnet til at samle familie og venner om sorgen. Mange vil opleve en begravelse som hård og samtidigt fin, smuk, højtidelig og respektfuld. For mange er en kirkelig begravelse et smukt farvel og det første punktum i en sorgbearbejdelsesproces.

Når du træffer valg om, hvilken kirke begravelsen eller bisættelsen skal foregå i, er det værd at have afdødes historik med sig i tankerne. Er afdøde døbt, konfirmeret, gift eller på anden vis forbundet til en af de lokale kirker? I så fald kunne det være, at afdøde havde et ønske om at blive begravet netop der. Det kan også være, at der er et familiegravsted i afdødes familie, hvor vedkommende også ønsker at blive lagt i jorden.

Skal afdøde begraves eller bisættes? 

Mange bruger termerne begravelse og bisættelse synonymt, men der er en markant forskel på, om afdøde skal begraves eller bisættes. Ved en begravelse bæres afdøde ud af kirken og nedsættes umiddelbart derefter i jorden på sit gravsted. Ved en bisættelse bæres afdøde ud af kirken og transporteres derefter med en rustvogn til et krematorium. En rum tid efter kremeringen vil afdødes urne skulle nedsættes i jorden eller på anden måde varetages. Ved nedsættelsen deltager en mindre forsamling af den nærmeste familie oftest.

Hvad gør vi, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller ønskede en kirkelig afsked?

Hvis ikke afdøde var medlem af folkekirken, vil der skulle planlægges en borgerlig begravelse eller bisættelse.

En borgerlig begravelse eller bisættelse vil ofte foregå i et kapel. Dog findes der ingen regler og lovkrav om, hvordan en borgerlig begravelse eller bisættelse nøjagtigt skal foregå, og mulighederne er derfor mange.

I nogle tilfælde kan det være, at afdøde overhovedet ikke ønskede et kirkelig islæt på det sidste farvel og derfor heller ikke ønskede, at begravelsen eller bisættelsen skulle foregå i et kapel. I dette tilfælde er det muligt at afholde en mindehøjtidelighed på en helt anden måde. Det samme gør sig gældende, hvis afdøde var medlem af folkekirken, men ikke ønskede et kirkeligt sidste farvel.

Hvis man skal planlægge en borgerlig begravelse eller bisættelse, er tøjlerne altså mere eller mindre frie, så længe man overholder to krav: Det er ikke tilladt at forstyrre den offentlige orden i forbindelse med mindehøjtideligheden, og mindehøjtideligheden skal foregå sømmeligt.  

Undersøg afdødes ønsker til det sidste farvel

Når du skal planlægge en begravelse eller bisættelse, er der mange ting at tage stilling til. I denne proces er det også vigtigt at have for øje, om afdøde selv havde nogle ønsker til, hvordan begravelsen eller bisættelsen skulle foregå.

Dette kan for eksempel dreje sig om, hvorvidt afdøde ønskede bestemte salmer sunget til mindehøjtideligheden, om afdøde ville lægges i jorden et bestemt sted, for eksempel på et familiegravsted eller på de ukendtes, og om afdøde havde særlige ønsker for størrelsen på højtideligheden og det eventuelle efterfølgende arrangement.

Det kan også være, at du står i en situation, hvor afdøde ikke har udtrykt nogen særlige ønsker til begravelsen eller bisættelsen. I dette tilfælde kan du, så godt du kan, tage udgangspunkt i afdødes person, sind og humør. Ud fra din mavefornemmelse og formodninger kan du, med afsæt i det kendskab du havde til afdøde, vurdere, hvordan det sidste farvel skal finde sted.

Det kan i et sådan tilfælde føles som nogle svære og meget afgørende beslutninger. Dette er helt naturligt og forståeligt, men det er vigtigt at have for øje, at så længe du planlægger afskeden i kærlighed, med gode intentioner og det bedste, du kan, har du både gjort det rigtige og gjort det rigtigt godt.