Få overblik over Statsforvaltningens virke før 1. april 2019

I denne artikel gennemgår vi, hvilke opgaver Statsforvaltningen havde og hvordan disse blev løst, før Familieretshuset trådte i kraft 1. april 2019. Du kan læse mere om Familieretshuset  her

  1. Ansøgning om skilsmisse/separation
  2. Vilkårsmøde
  3. Vilkår - ægtefællebidrag/forsørgelsespligt og bolig

Formålet med Statsforvaltningen var at behandle skilsmisse og separationsager med fokus på forholdet mellem ægtefællerne. Med overdragelsen af Statsforvaltningens opgaver til Familieretshuset, fokuseres i højere grad på barnets trivsel under en separation/skilsmisse.

Ansøgning om skilsmisse/separation.

Statsforvaltningen kunne separere eller skille ægtefæller, men kun hvis ægtefællerne var enige om nedenstående vilkår. Disse vilkår er fortsat gældende med den forskel, at det nu er Familieretshuset, der varetager opgaverne.

  1. Ægtefællerne er enige om separation eller skilsmisse. Læs mere om skilsmissebetingelser her.
  2. Ægtefællerne er enige om vilkårene for ægtefællebidrag. Ægtefællebidrag er det samme som forsørgelsespligt.
  3. Ægtefællerne er enige om, hvem der skal blive boende i boligen.

Når ægtefællerne var blevet enige om ovenstående, kunne de ansøge om skilsmisse eller separation hos Statsforvaltningen. I dag foregår det hos Familieretshuset - blanketten findes her.

Kunne ægtefællerne ikke blive enige om en eller flere af disse vilkår, havde de stadig mulighed for at blive separeret eller skilt. I det tilfælde skulle de også sende en ansøgning til Statsforvaltningen. Det samme gør sig gældende i dag - blanketten findes her.

Statsforvaltningen ville forsøge at hjælpe ægtefællerne med at finde en løsning, der var tilfredsstillede for begge parter. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, kunne sagen sendes i retten, hvis en af ægtefællerne havde ønske herom. Retten bestemte, hvordan vilkårene skulle løses.

Vilkårsmøde

Mødet i Statsforvaltningen hed en vilkårsforhandling. Det hedder det fortsat efter overdragelsen til Familieretshuset. Et vilkårsmøde blev sat i værk, hvis ægtefællerne var uenige om et eller flere vilkår ved separation eller skilsmisse.

Ved vilkårsmødet prøvede Statsforvaltningen at hjælpe ægtefællerne med at finde en løsning på det, de var uenige om. Statsforvaltningen bestemte ikke, hvordan ægtefællerne skulle ordne deres uenigheder og kunne ikke tvinge en løsning igennem.

Selvom ægtefællerne var enige om vilkårene, kunne de vælge at få en vilkårsforhandling, hvis de ønskede vejledning om, hvor børnene skulle bo, om der skulle betales børnebidrag, hvordan tingene skulle fordeles mellem dem og så videre.

Statsforvaltningen kunne også indkalde ægtefællerne til en vilkårsforhandling, hvis de mente, at der var behov for det. Dette kunne foreligge, når Statsforvaltningen:

  • Var i tvivl om, hvorvidt begge forstod retsvirkningerne/betydningen af de aftaler, som ægtefællerne havde indgået med hinanden.
  • Hvis ægtefællerne var i tvivl om deres rettigheder under en skilsmisse/separation.

Hvis ægtefæller ønsker et vilkårsmøde, kan det stadig lade sig gøre - nu vil det blot være hos Familieretshuset. Det koster et gebyr på 1.630 kroner. Hvis det er Familieretshuset, der indkalder ægtefællerne til et møde, skal der ikke betales gebyr.

Hvad sker der under vilkårsmødet?

På et vilkårsmøde gennemgås de problemer og uenigheder, der er i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse/separation. Dette inkluderer nedenstående:

  • Størrelsen på eventuelt børnebidrag.
  • Barnets bopæl: Hvor skal barnet have folkeregisteradresse?
  • Forældremyndigheden: Hvem skal have forældremyndighed?
  • Samvær: Hvor meget tid skal hver forældre have med barnet?
  • Formuefællesskab Hvordan skal ægtefællernes formue deles?
  • Retsvirkningerne for at genoptage samlivet: Hvad skal der til, hvis ægtefællerne ønsker at finde sammen som ægtefæller igen?
  • Arverettens bortfald: Når ægtefæller er under separation eller er blevet skilt, arver de intet efter hinanden.
  • Ægtefællebidrag: Skal den ene ægtefælle betale den anden ægtefælle en månedlig ydelse fremadrettet?
  • Ægtefællepension: Hvad skal der ske med pensionerne?
  • Yderligere områder gennemgås også på dette møde afhængigt af ægtefællerne situation.

Vilkår - ægtefællebidrag/forsørgelsespligt og bolig

To vigtige vilkår, som ægtefællerne skal blive enige om ved skilsmisse/separation, er:

  1. Skal der betales ægtefællebidrag og i så fald, hvor meget?
  2. Hvem skal blive boende i boligen?

Som nævnt tidligere, hvis ægtefællerne ikke var enige om disse vilkår, skulle de deltage i en vilkårsforhandling i Statsforvaltningen. Det samme er gældende i dag, men nu foregår vilkårsforhandlingen hos Familieretshuset.

Ægtefællebidrag/forsørgelsespligt

Forsørgelsespligt er det samme som ægtefællebidrag. En forsørgelsespligt, er en pligt til at forsørge hinanden, mens I er gift. Hvis I vælger at skilles eller separeres, bortfalder denne pligt. I kan dog aftale, at den ene af jer fortsat skal forsørge den anden. Dette hedder, at man betaler ægtefællebidrag.

Hvis I har aftalt, at der skal foreligge ægtefællebidrag, er det normalt at aftale, hvor længe ægtefællebidraget skal vare. I kan også aftale, at der ikke skal være en tidsbegrænsning på ægtefællebidraget.

I behøver ikke at aftale størrelsen på ægtefællebidraget, da Familieretshuset (førhen Statsforvaltningen) hjælper med dette. Aftaler I alligevel størrelsen af bidraget, skal I også aftale, om Statsforvaltningen kan ændre det aftalte beløb af bidragelsespligten.

Hvis I ikke bliver enige om ægtefællebidrag - hverken mellem jer selv eller under vilkårsforhandlingen i Statsforvaltningen - kan Statsforvaltningen ikke skille eller separere jer. Sagen kan i dette tilfælde ende ved retten, hvis en af ægtefællerne ønsker det. Retten bestemmer, om der skal betales ægtefællebidrag, hvor længe samt dets størrelse.

Bidragelsespligten bliver afgørende, når I skal have retten til ægtefællepension efter den anden ægtefælle. Aftaler I, at der skal foreligge ægtefællebidrag, opstår der som udgangspunkt en ret til ægtefællepension efter den anden ægtefælle, hvis ægteskabet har varet mindst 5 år.

Ægtefællebidraget bortfalder, når den bidragsgivende ægtefælle er død, eller når modtagende part indgår nyt ægteskab.

Bolig – lejebolig

Hvis I bor til leje, skal I være enige, hvem der skal overtage lejemålet, før I kan få tilladelse til skilsmisse. Hvis I er uenige om, hvem der skal blive boende i lejeboligen, skal retten afgøre det.

Ved vurdering af, hvilken ægtefælle der har ret til at blive boende i lejeboligen, tages der hensyn til, hvorvidt ægtefællen har erhvervsvirksomhed tilknyttet lejeboligen. Hvis den ene af jer har erhvervsmæssig tilknytning til lejeboligen, vil denne ægtefælle som udgangspunkt have ret til at blive boende.

Bolig – ejerbolig

Hvis ægtefællerne har en ejerbolig, træffes en afgørelse ved bodeling. Er ejerboligen gjort til særeje, holdes den uden for boopgørelsen, da den er delefritaget på grund af særejet

Den, der ejer ejerboligen, har førsteret til at udtage denne.

Hvis begge ægtefæller er medejere af boligen, aftales det, hvem der skal have retten til ejendommen.

Kan I ikke blive enige om dette, afgøres det ved en lodtrækning. Hvis I stadig er uenige efter lodtrækningen, sælges ejerboligen ved auktion. Begge ægtefæller kan under auktionen byde på ejendommen. 

Hvis den ene af jer har et større behov for ejerboligen end den anden, kan begrebet krydsende udtagelsesret blive sat i værk. Du kan læse mere om krydsende udtagelsesret her.

Et eksempel på krydsende udtagelsesret

Hr. og fru Nielsen skal skilles. Hr. Jensen ejer flere ejerlejligheder, mens fru Nielsen ikke ejer boliger. Fru Jensen har ikke råd til andet end den lejlighed, som hun bor i nu. Fru Nielsen har altså mere behov for ejendommen end hr. Nielsen.

I dette tilfælde kan fru Nielsen gennem krydsende udtagelesret få ret til at blive boende i ejerlejligheden.